Sådan afkalker du nemt din bruser

Louise Heegaard
7/06 2019

Jo oftere du sørger for at afkalke bruser og armaturer, jo nemmere er det at holde dem i god stand. Men uanset om det er vedligehold eller den helt store afkalkning, du er ude i, er det ret nemt at gå til, hvis du har de rette remedier. Vi vil gerne vise dig, hvor nemt det kan klares at afkalke bruser:

  1. Afmonter brusehovedet og skil det ad, så meget du kan. Bemærk, at ikke alle brusehoveder er lavet til at blive skilt ad.
  2. Læg alle dele i blød i en blanding af halvt eddike og halvt vand. Det gælder også for bruseslangen, som også kan indeholde masser af kalk.
  3. Hvis armaturet trænger til en tur, kan du bruge vat til at få opløsningen (stadig halvt eddike og halvt vand) til at sidde fast på de kritiske steder.
  4. Lad de tilkalkede områder sidde i blød, til kalken frigøres og skrub det sidste fri med en blød svamp. Husk at bruge handsker.
  5. Monter bruseslange og brusehoved igen og gå glad i bad.

Så nemt er det at afkalke bruser.

 

Max viser dig i videoen her under, hvordan det gøres:

Vedligehold gør hverdagen lettere

Nogle brusehoveder er udstyret med små gummidutter, der hvor vandet kommer ud. Her kan der samle sig en del kalk, som forhindrer det bløde og behagelige regnvejr, som vi elsker at komme ind under en tidlig morgen. Du kan nemt fjerne kalken ved at nulre hullerne med fingrene, f.eks. mens du er i bad. Så er det nemt klaret, og du mærker omgående, at strålerne bliver blødere.

Tør gerne dit armatur og brusehoved over med en blød klud efter hvert bad. Så forhindrer du en stor del af den kalk, der ellers begynder at ”gro” på armatur og brusehoved. Og som en ekstra gevinst ser dit armatur og bruser altid rent og fint ud.

 

Sådan kan du afkalke en lofthængt bruser

Har du en lofthængt bruser, som ikke lige er til at skille ad, så er der her et godt trick:

  1. Brug igen noget vat eller en blød klud, som du væder op med eddike og vand og sæt det fast omkring brusehovedet. Herudover fylder du lidt af den samme blanding i en pose, som du binder fast omkring armaturet.
  2. Lad det stå og trække et par timer, alt efter hvor tiltrængt det er.
  3. Når kalken er opløst, kan du tørre det sidste af med en blød svamp.
  4. Husk at skylle brusehovedet godt af med vand bagefter.

Et godt råd er desuden altid at kigge på producentens hjemmeside og finde deres anbefaling for, hvordan netop dit armatur eller bruser afkalkes og rengøres bedst. Du kan fx. finde en god guide hos hans grohe lige her.

 

Er din bruser helt kalket til? – måske du trænger til en ny!

Bestil en ny bruser hos os til fast pris inkl. montering. Med VVSPlus bestiller du din vare inkl. montering direkte i vores selvbetjening. Det er nemt:

  1. Vælg din bruser til fast pris
  2. Book montering til fast pris i vores online kalender
  3. Glæd dig over, at montøren kommer til aftalt tid

Du får en fast pris inkl. bruser og montering samt en bekræftelse på, hvornår montøren kommer.

Så nemt er det!

Har du spørgsmål, så kontakt vores kundeservice på 70 12 20 21.

 

Du kan også læse vores indlæg omkring ingen varmt vand. Her kan du finde årsagen til det, og blive klogere på, hvad du kan klare på egen hånd.

Andre indlæg du vil synes om

Nyt toilet

Skal du have nyt toilet? – lad VVSPlus hjælpe dig! Et nyt toilet er lig med en masse overvejelser, som man måske ikke lige tænker over i første omgang. Men her kan VVSPlus hjælpe dig på vej og give dig et overblik i toilet-junglen. Du skal fx tage stilling til størrelsen på toilettet, særlige funktioner […]

Læs hele indlægget

Intet varmt vand

Er der intet varmt vand? Lad VVSPlus hjælpe dig! Der findes ikke noget værre end at måtte konstatere, at der mangler varmt vand, når man netop er hoppet ind under bruseren. Hvis du mangler varmt vand, så læs med her. Her vil vi gøre dig lidt klogere på, hvad årsagen kan være til, at du […]

Læs hele indlægget

Fantastisk service.

Havde bestilt armatur til køkkenet. Selvom om det tog længere tid end forventet, var prisen som aftalt. VVS’er var venlig og gav en fantastisk service. Trods udfordringer, var humøret godt. Kan varmt anbefale VVSPlus.

- Per Mathiesen

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close