Afløb lugter

Louise Heegaard
21/08 2018

Lugter afløbet i din brusekabine? – få svar her!

Det er SÅ smart med sådan et afløb. Du går i bad, og vand og sæbe løber ned i afløbet og forsvinder ud i kloakken. Det er den formidable virkelighed i vores moderne samfund. Under badeværelsesgulvet gemmer sig selve afløbet. Og det er ingen husmors drøm at stikke fingrene derned, men det skal altså gøres en gang imellem, ellers stopper det. Vi afslører, hvordan du nemmest kommer omkring det, hvis dit afløb lugter, og dermed kan komme den dårlige lugt til livs, og fremover undgår det. Vi viser dig også nogle flotte alternativer til den traditionelle rist i gulvet.

 

Rensning af afløb

Lad os bare lige tage den med det samme helt uden omsvøb. Det der med rensning ad afløb bliver aldrig nogens favoritbeskæftigelse! Kombinationen af hår, sæbe og døde hudceller, der får lov at ligge og mugne under fugtige forhold, resulterer i er afløb der lugter, og som vi instinktivt viger hurtigt bort fra.

Vi har en god og en dårlig nyhed. Den dårlige nyhed er: du slipper ikke for at rense dit afløb. Selv om du har kort hår, og kun tager hurtige bade, så vil snavs, støv, sæbe og hudceller finde vej ned i dit afløb, som før eller siden vil stoppe til og kræve din opmærksomhed.

Den gode nyhed er, at jo oftere, du renser dit afløb, jo nemmere bliver det for hver gang. Og så slipper du også for, at dit afløb lugter. Så det er sådan set bare at komme i gang. Og jo før, jo bedre! Til det kan vi tilføje, at kreative producenter har fundet på afløbstyper, som gør det endnu lettere for dig.

 

Hvornår skal afløbet renses?

Hvis du står i vand til anklerne, når du er i brusebad, så er det på tide, at få renset dit afløb. Det er tydeligt at se, hvornår vandet ikke længere kan finde vej til kloaksystemet, og det er ensbetydende med, at noget blokerer, og så skal afløbet renses.

Det kan være en god ide at gøre det til en fast del af de huslige gøremål. Når du nu alligevel gør hovedrent på dit badeværelse, så tag da lige afløbet også. Det er slet ikke så slemt, når du først har fået en god rutine i det.
Den første omgang er altid den værste, især hvis du lige er flyttet ind, for så ved du reelt set ikke, hvornår afløbet er blevet renset sidst. Men nu bestemmer du selv, hvor tit afløbet skal renses, og hvor meget snask, der får lov at bo dernede.

 

Sådan undgår du, at dit afløb lugter

Der er forskel på designet af de forskellige afløb, og der kommer hele tiden nye og smarte typer til. Nogle afløb kræver, at du skal have en skruetrækker i brug for at få risten af og få adgang til selve afløbet. Andre kan blot løftes op fra gulvet. Men alt det spændende foregår nede under risten, så den skal du afmontere som det første.

  1. Tag gummihandsker på. Dit afløb er fuld af bakterier, så det er en god ide, uanset om du er sart eller ej. De fleste afløb er stadig af den helt traditionelle slags, hvor der under risten sidder en afløbsskål som du skal trække op. På nogle af de nye smarte afløb, er der en mindre rist nede i afløbet, som er let at pille op og også meget let at rense.
  2. Hav en affaldspose klar. Så kan du hurtigt kan opsamle slammet og få det eskorteret til din skraldespand – udenfor!
  3. Skrub afløbet godt efter med en gammel opvaskebørste. Skyl efter med bruseren og sørg for at eftermontere alle dele korrekt. Så er du igen klar til at gå i bad med god samvittighed.
  4. Husk at være grundig. Det er kun en hjælp til dig selv.

Når du har renset dit afløb første gang, så har du sikkert ikke lyst til at gøre det igen – nogensinde! Men tænk lige på hvor meget mere besværligt dit liv ville være, hvis du ikke havde dit afløb. Hvis du husker at rense afløbet med jævne mellemrum, så undgår du faktisk at dit afløb lugter fremover!

 

Hjælp til et rent afløb

Du kan snyde en lille smule og gøre vedligeholdelsen af dit afløb lidt lettere. Kog en kedel vand og hæld langsomt vandet i afløbet. Det kogende vand renser – og fjerner bakterier – og opløser noget af al den slam, der ligger og hygger sig i dit afløb.

Gentag ca. en gang om måneden, så er du hjulpet rigtig godt på vej. Det er mest effektivt, hvis du allerførst har renset afløbet fri af gammelt slam. Du slipper dog desværre ikke for en gang imellem at rense dit afløb på den gode gammeldags facon.

Vi fraråder, at du bruger afløbsrens eller andre kradsbørstige kemikalier til rensning af dit afløb. Dels er det giftigt og ikke specielt sund for, hverken miljøet eller atmosfæren på dit badeværelse. Men de kraftige væsker kan ætse dit afløb, og så er gamle hår og hudceller pludselig dit mindste problem.

 

Afløb der er stoppet?

Er afløbet helt stoppet, og du ikke ved hvad du skal stille op, så kontakt en VVS’er. Det kan være, at der er sket et brud på dit kloaksystem, som bør tilses hurtigst muligt for at undgå større skader på din ejendom. Du kan altid kontakte VVSPlus på 70 12 20 21, hvis du har brug for en VVS-montør, til at ordne dit afløb der er stoppet. 

Du kan læse vores guide til, hvordan du på egen kan hånd kan fixe dit afløb, som er stoppet.

 

Hvis dit afløb lugter af kloak – her er et simpelt trick til at undgå det!

Hvis du tager på ferie om sommeren, og efterlader dit hus alene i flere uger, kan dit afløb komme til at lugte rigtig grimt. Det skyldes, at vandet fordamper i varmen, og så er der fri passage for den væmmelige lugt af kloak. Vi har metoden, så du undgår at komme hjem til et afløb der lugter. Her er et simpelt trick:

  1. Du skal bruge en flaske helt almindelig madolie. Det kan være raps, oliven eller vindruekerneolie.
    Hæld en halv flaske i dit afløb inden afrejse. Olien fordamper ikke, men bliver liggende som en hinde i dit afløb, så stanken ikke kan trænge igennem.
  2. Når du er retur fra ferie, tænder du bare for vandet, og går i bad som normalt. Olien skylles ud med vandet, og alt er igen ved det gamle.
  3. Samme metode kan med fordel bruges i toiletterne i huset, hvor vandet også kan fordampe med samme ildelugtende resultat til følge. Brug også metoden i sommerhuset, hvis det skal stå ubeboet i længere perioder.

Smarte afløb i nye designs

Vi kender afløbet i badeværelsesgulvet som en firkantet rist af stål. Sådan blev risten født, og sådan har den været i mange år. Risten er siden blevet redesignet i mange smarte udgaver, så den både er mere diskret, optager mindre plads, og i øvrigt er meget lettere at rense.

Unidrain er blevet kendt på at udvikle smarte afløbet i nye designs til badet. Det smalle og diskrete design passer godt sammen med den enkle nordiske stil. Og med det stilfulde udtryk udgør risten i sig selv en del af den flotte stil på det moderne badeværelse.

Ristene fra Unidrain er udformet i rustfrit stål, men kan også fås i andre materialer, så afløbet falder fuldstændigt ind i sammen med dine fliser og øvrige badeværelsesdesign.

Unidrains afløb skal renses oftere end de traditionelle afløb. Til gengæld er de langt lettere at komme til og det er derfor klaret på et øjeblik. Så det er både nemmere, hurtigere og langt mindre snasket, simpelthen fordi slammet ikke får lov at ligge og hygge sig alt for længe.

Du kan se flere flotte og smarte designs på Unidrains produkter på unidrain.dk, hvor du også finder en nøjagtig guide til let rensning af deres afløb. 

 

Har du spørgsmål til en VVS’er eller skal du fx have etableret et nyt badeværelse? Så kan du altid tage fat i VVSPlus, vi hjælper gerne med både store og små opgaver. Book en håndværker eller ring 70 12 20 21.

Du kan også finde anden inspiration til bl.a. til udendørs bad eller læs om de mange fordele der er ved at have en Quooker.

Andre indlæg du vil synes om

Cirkulationspumpe

Bør du få skiftet din cirkulationspumpe? Det er fornemtlig ikke noget, som du tænker over, men faktisk kan det være en rigtig god ide at skiftet din cirkulationspumpe, hvis den er af ældre dato. En pumpe som er en ældre model, kan nemlig hurtigt sluge en del strøm, hvilket giver en højere elregning, og er […]

Læs hele indlægget

GROHE brusesystemer

I dag er der mere og mere fokus på, at badeværelset også skal være et oplevelsesrum, som køkkenet har været det i mange år. Badeværelset er ofte det første rum, man besøger om morgenen, og det sidste rum man slutter dagen af med inden sengetid. Selvfølgelig skal det være et skønt rum at være i, […]

Læs hele indlægget

Alle aftaler blev overholdt

Meget positiv feedback herfra. Max fra VVSPlus var ude og kigge på vores opgave, og han tilbød at sørge for hele enterprisen – inkl murer, så det hele så pænt ud bagefter. Alt i alt kan jeg kun sige, at det var et super professionelt forløb – både fra Max og de involverede håndværkere.

- Emil

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk