Afløbet i dit bad – din værste, bedste ven.

Louise Heegaard
21/08 2018

Mens afløbet i dit bad gør livet meget lettere for dig, så er det også forbundet med en vis væmmelse.

Afløbet skal nemlig renses en gang imellem, og det er ærligt talt de færreste, der bryder sig om den opgave. Vi afslører, hvordan du nemmest kommer omkring det og viser dig nogle flotte alternativer til den traditionelle rist i gulvet.

Det er SÅ smart med sådan et afløb. Du går i bad, og vand og sæbe løber ned i afløbet og forsvinder ud i kloakken. Det er den formidable virkelighed i vores moderne samfund. Velfungerende kloaksystemer, som gør det let for dig at gå i bad om morgenen.

Under badeværelsesgulvet gemmer sig selve afløbet. Det er ingen husmors drøm at stikke fingrene derned, men det skal altså gøres en gang imellem, ellers stopper afløbet og så er det faktisk ikke så smart længere.

 

Rensning af afløb

Lad os bare lige tage den med det samme helt uden omsvøb. Det der med at rense afløb bliver aldrig nogens favoritbeskæftigelse! Kombinationen af hår, sæbe og døde hudceller, der får lov at ligge og mugne under fugtige forhold, resulterer i en sjældent ækel og særpræget lugt, som vi instinktivt viger hurtigt bort fra.

Vi har en god og en dårlig nyhed. Den dårlige nyhed er: du slipper ikke for at rense dit afløb. Selv om du har kort hår og kun tager hurtige bade, så vil snavs, støv, sæbe og hudceller finde vej ned i dit afløb, som før eller siden vil stoppe til og kræve din opmærksomhed.

Den gode nyhed er, at jo oftere, du renser dit afløb, jo nemmere bliver det for hver gang. Så det er sådan set bare at komme i gang. Og jo før, jo bedre! Til det kan vi tilføje, at kreative producenter har fundet på afløbstyper, som gør det endnu lettere for dig.

 

Hvornår skal afløbet renses?

Hvis du står i vand til anklerne, når du er i brusebad, så er det på tide, at få renset dit afløb. Det er tydeligt at se, hvornår vandet ikke længere kan finde vej til kloaksystemet, og det er ensbetydende med, at noget blokerer afløbet, noget som du lige skal fjerne.

Det kan være en god ide at gøre det til en fast del af de huslige gøremål. Når du nu alligevel gør hovedrent på dit badeværelse, så tag da lige afløbet også. Det er slet ikke så slemt, når du først har fået en god rutine i det.
Den første omgang er altid den værste, især hvis du lige er flyttet ind, for så ved du reelt set ikke, hvornår afløbet er blevet renset sidst… Men nu bestemmer du selv, hvor tit afløbet skal renses, og hvor meget snask, der får lov at bo dernede.

 

Sådan renser du dit afløb

Der er forskel på designet af de forskellige afløb, og der kommer hele tiden nye og smarte typer til. Nogle afløb kræver, at du skal have en skruetrækker i brug for at få risten af og få adgang til selve afløbet. Andre kan blot løftes op fra gulvet. Men alt det spændende foregår nede under risten, så den skal du afmontere som det første.

Tag gummihandsker på.
Dit afløb er fuld af bakterier, så det er en god ide, uanset om du er sart eller ej.

De fleste afløb er stadig af den helt traditionelle slags, hvor der under risten sidder en afløbsskål som du skal trække op. På nogle af de nye smarte afløb, er der en mindre rist nede i afløbet, som er let at pille op og også meget let at rense.

Hav en affaldspose klar
Så du hurtigt kan opsamle slammet og få det eskorteret til din skraldespand – udenfor!

Skrub afløbet godt efter med en gammel opvaskebørste.
Skyl efter med bruseren og sørg for at eftermontere alle dele korrekt. Så er du igen klar til at gå i bad med god samvittighed.

Husk at være grundig, det er kun en hjælp til dig selv.

Når du har renset dit afløb første gang, så har du sikkert ikke lyst til at gøre det igen – nogensinde! Men tænk lige på hvor meget mere besværligt dit liv ville være, hvis du ikke havde dit afløb…

 

Hjælp til et rent afløb

Du kan snyde en lille smule og gøre vedligeholdelsen af dit afløb lidt lettere. Kog en kedel vand og hæld langsomt vandet i afløbet. Det kogende vand renser – og fjerner bakterier – og opløser noget af al den slam, der ligger og hygger sig i dit afløb.

Gentag ca. en gang om måneden, så er du hjulpet rigtig godt på vej. Det er mest effektivt, hvis du allerførst har renset afløbet fri af gammelt slam, og du slipper ikke for en gang imellem at rense dit afløb på den gode gammeldags facon.

Vi fraråder, at du bruger afløbsrens eller andre kradsbørstige kemikalier til rensning af dit afløb. Dels er det giftigt og ikke specielt sund for hverken miljøet eller atmosfæren på dit badeværelse. Men de kraftige væsker kan ætse dit afløb, og så er gamle hår og hudceller pludselig dit mindste problem.

Er afløbet helt stoppet og du ikke ved hvad du skal stille op, så kontakt en VVS’er. Det kan være, at der er sket et brud på dit kloaksystem, som bør tilses hurtigst muligt for at undgå større skader på din ejendom. -> link til VVS Plus

 

Gør afløbet klar til ferie

Hvis du tager på ferie om sommeren og efterlader dit hus alene i flere uger, kan dit afløb komme til at lugte rigtig grimt. Det skyldes, at vandet fordamper i varmen, og så er der fri passage for den væmmelige lugt af kloak. Vi har metoden, så du undgår at komme hjem til den ubehagelighed.

Her er hvad du gør:
Du skal bruge en flaske helt almindelig madolie. Det kan være raps, oliven eller vindruekerneolie.
Hæld en halv flaske i dit afløb inden afrejse. Olien fordamper ikke, men bliver liggende som en hinde i dit afløb, så stanken ikke kan trænge igennem.
Når du er retur fra ferie, tænder du bare for vandet og går i bad som normalt. Olien skylles ud med vandet og alt er igen ved det gamle.

Samme metode kan med fordel bruges i toiletterne i huset, hvor vandet også kan fordampe med samme ildelugtende resultat til følge. Brug også metoden i sommerhuset, hvis det skal stå ubeboet i længere perioder.


Smarte afløb i nye designs

Vi kender afløbet i badeværelsesgulvet som en firkantet rist af stål. Sådan blev risten født og sådan har den været i mange år. Risten er siden blevet redesignet i mange smarte udgaver, så den både er mere diskret, optager mindre plads og i øvrigt er meget lettere at rense.

Unidrain er blevet kendt på at udvikle smarte riste til afløbet i badet. Det smalle og diskrete design passer godt sammen med den enkle nordiske stil. Og med det stilfulde udtryk udgør risten i sig selv en del af den flotte stil på det moderne badeværelse.

Ristene fra Unidrain er udformet i rustfrit stål, men kan også fås i andre materialer, så afløbet falder fuldstændigt ind i sammen med dine fliser og øvrige badeværelsesdesign.

Unidrains afløb skal renses oftere end de traditionelle afløb. Til gengæld er de langt lettere at komme til og det er derfor klaret på et øjeblik. Så det er både nemmere, hurtigere og langt mindre snasket, simpelthen fordi slammet ikke får lov at ligge og hygge sig alt for længe.

Du kan se flere flotte designs på Unidrains produkter på unidrain.dk, hvor du også finder en nøjagtig guide til let rensning af deres afløb. 

Brug for at få etableret nyt badeværelse? Tag fat i vores VVS-afdeling.

Andre indlæg du vil synes om

Mangler du vandtryk i din vandhane?

Det kan være pga. et tilkalket filter   Følg vores vejledning her under til, hvordan du selv renser filteret:   I de fleste vandhaner sidder et filter eller en såkaldt lufblander/perlator, som bevirker, at vandet blandes med luft, inden det kommer ud af vandhanen. Denne funktion er med til at give os en vandbesparelse. Det […]

Læs hele indlægget

Rustik indretning af badeværelset

Du kan finde masser af gratis pynt til dit badeværelse, når du alligevel går en tur på stranden i sommervarmen. Og det er uanset om du er herhjemme eller på besøg ved eksotiske strande i varme lande. Brug naturens egne elementer til at skabe et rum af velvære og overskud til glæde for dig og […]

Læs hele indlægget

Jeg havde bestilt en ny køkkenvandhane

Bestilt efter en annonce hos VVSPlus. Montørerne skulle komme efter to dage mellem kl. 10.00 og 14.00 og de kom 15 min FØR kl. 10.00 på aftalt dato. Det kan ikke være bedre.

- Preben

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close