Bliv kontorelev hos VVSPlus

Kontorelev med speciale i administration


Bliv Plus-elev og gør en forskel
Med et smil på læben træder du ind af døren til din første arbejdsdag. Du mærker sommerfuglene i maven ved tanken om, at du nu tager hul på din elevtid hos en nytænkende og trendsættende el- og VVS-virksomhed.
 
Sådan kunne starten af din dagbog lyde, og måske er den meget mere aktuel lige om lidt, når du til januar er færdig med grundforløbet på din kontoruddannelse med specialet i administration.
 
VVSPlus åbner nemlig dørene op for ansættelse af en kontorelev, for hvem der venter en masse spændende opgaver både indenfor det digitale og administrative område. Derudover vil du også have med kundeservice at gøre - og her skal du brænde for at gøre en forskel.
 
Opstart i januar eller august
Vi glæder os til at byde den rette person velkommen i teamet, uanset om du er klar til januar eller først til august. Vi venter hellere end gerne på den rette kandidat, for vores nye kontorelev skal have ben i næsen, være ansvarsbevidst og gearet til en arbejdsplads, hvor tingene går stærkt.
 
VVSPlus teamet er frontløbere indenfor el- og VVS-branchen. Vi er fuldt dedikerede til den digitale verden og fik sågar den Digitale pris fra MesterTidende sidste år som Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed 2020 i implementering og brug af IT-værktøjer til planlægning.
 
Du vil i dagligdagen være en del af et team, der består af en teamleder, 3 beregnere samt 3 marketing piger og ikke mindre end 12 svende. Men herudover er du en del af noget større, nemlig FLD, som ejer VVSPlus. I hele FLD er vi 170 medarbejdere inklusiv 23 lærlinge, som tilsammen udgør en uformel arbejdsplads med god håndværkerhumor, et stærkt socialt netværk og ikke mindst gode udviklingsmuligheder efter endt uddannelse.
 
Vi lægger stor vægt på personlig udvikling, og du vil i begyndelsen af din elevtid komme på Enneagram kursus, hvor både du og vi lærer dig bedre at kende. Derudover tilbyder vi gode muligheder for din personlige og faglige udvikling gennem GoLearn og vores interne FLD Skole.
 
Hvordan får du så fingrene i en spændende elevplads hos VVSPlus?
Det gør du ved at kontakte Louise Houengaard på mail: Louise@fld.dk eller telefon: 26848836.
 
Hvis du har mod på det, så optag gerne en video af dig selv og send til os. Eller måske har du en helt anden kreativ ide? Vi modtager naturligvis også helt almindelige ansøgninger, hvis du har det bedre med det :o)
 
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rigtige kandidat.
 
Vi glæder os til at finde vores næste Plus-elev, som er klar til at gøre en forskel i branchen sammen med resten af teamet.