UDENDØRS BAD

FÅ EN UDENDØRS BRUSER OG BAD UNDER ÅBEN HIMMEL
Udendørs bad - Få et gratis tilbud hos VVSPlus

UDENDØRS BAD

FÅ EN UDENDØRS BRUSER OG BAD UNDER ÅBEN HIMMEL

DRØMMER DU OM ET UDENDØRS BAD

Når vejret er rigtig godt, flytter mange af os mere eller mindre helt ud i haven. Mere end nogensinde før indretter vi vores have, så den kan fungere som en udvidelse af den eksisterende bolig. På de rigtig varme sommerdage er vi i haven fra morgen til aften og har slet ikke lyst til at gå indenfor. Du har måske allerede indrettet spiseplads, udendørskøkken og plantebord – men hvad med et udendørs bad? Det er nemlig en rigtig skøn oplevelse at tage bad under åben himmel, og der medfølger mange fordele, som vi lige tager et kig på her.
 
Find din nye udendørs bruser inkl. montering i shoppen og se udvalget af fra TONI Copenhagen, Mora Garden og Frostline lige her under:

Tag bad under åben himmel

Der sker noget med os, når vi er ude i naturen. Uanset hvor meget luksus vi er vant til, så er vores krop og sind nu én gang skabt af noget immaterielt. Hvis du nogensinde prøvet at bade udendørs på en varm sommerdag? Så ved du, at det er en rigtig fed følelse. Der er altså rigtig meget velvære forbundet med at bade i det fri.
 
Start dagen med at skifte dit brusebad ud med et under åben himmel, så er du virkelig godt i gang! Aaaahr, det lyder meget koldt? Det behøver det ikke at være, men det kommer vi lige tilbage til.


Fordele ved et udendørsbad

Livet er super nemt med et udendørsbad. Det er på en eller anden måde bare mindre omstændigt at hoppe ind under den kolde bruser på en overhed sommerdag, når bruseren står udenfor. Det kræver ikke engang et håndklæde, for det er bare direkte ud i solen, så er du hurtigt tør. Det er en skøn fornemmelse efter en gang havearbejde, hvor du er støvet og beskidt, men også godt i gang med at nyde det gode vejr.
 
Hører du til dem, der har hund, får du lige en ekstra god grund til at etablere bad udenfor. Hunde bryder sig generelt ikke om at blive mast ind under en bruser, og hvis vovse er rigtig beskidt, har vi faktisk heller ikke lyst til at få ham ind på vores fine badeværelse.

Når badet foregår udenfor, er din hund meget mere tryg, og du skal ikke bekymre dig om det kæmpe svineri, du skal gøre rent bagefter. For lad os bare være ærlige, vovse ryster sig lige så snart, han kan komme til det!


Minimal rengøring med en udendørs bruser

Du skal næsten ikke gøre rent i et udendørs bad. Med en udendørs bruser ude i haven er der ingen fuger, der bliver grimme, og ingen fliser, der kalker til. Der er heller ikke noget afløb, der skal renses, hvilket måske er det bedste af det hele. Alle de hår, der normalt stopper afløbet til, bliver hentet af fuglene, som bruger dem til at bygge rede af. Det er da smukt!
 
Når børnene skal vaskes efter en tur på stranden, kan man gyse bare ved tanken om, hvordan badeværelset kommer til at se ud med sand alle vegne. Men med en udendørs bruser kan børnene selv bade, og du skal ikke tænke på, hvor meget det sprøjter, og hvor meget der skal tørres af og gøres rent bagefter.
 

Bad udendørs er en fornøjelse for alle

Det er med andre ord en ren fornøjelse for hele familien. Det kræver nemlig minimal vedligeholdelse med et bad udendørs. Du kan indrette dit udendørs bad, så der stort set ikke er noget vedligehold. Én ting er sikkert, du skal ikke rense fuger eller afkalke klinker. Og mængden af vedligeholdelse afhænger af, hvordan og i hvilke materialer du vælger at indrette dit bad.
 
Badet kan indrettes på forskellige måder; op ad en væg, bag en hæk, ved siden af et stort træ, eller hvad der nu passer i din have. Du kan afskærme det med forskellige materialer, og her kan man være meget kreativ for at mindske vedligeholdelsen.
 
Der er også den mulighed, at du slet ikke lukker dit bad udendørs af, men bare bader i det fri. De fleste vil nok kun vælge denne løsning, hvis de har et ugenert hjørne i haven. Det er nemlig ikke lovligt at blotte sig for folk i sit nabolag – heller ikke selvom du selv er ligeglad. Så undgå at nabofruen får kaffen galt i halsen og tag en føler på, hvilken løsning, der er smartest i netop din have.


Herlighedsværdien af din bolig stiger med et udendørs bad

På linje med udendørskøkkener, overdækkede terrassemiljøer, vaskeplads og meget mere, vil det klart vægte på plussiden, hvis du har indrettet et lækkert udendørs bad, når du en dag vil sælge dit hus. Danskerne køber livsstil som aldrig før, og jo mere stemning vi kan putte i vores bolig, jo mere attraktiv bliver den for nye købere. Det er måske ikke det springende punkt i en hushandel, men det vil klart give din bolig en helhed, og måske faktor den dag det skal sælges.


Ulemper ved en udendørs bruser?

Sorry! - men vi kan simpelthen ikke komme på nogle. Vi har selv testet et bad for åben himmel under en udendørs bruser, og vi elsker det. Det skulle måske lige være det, at der kan opstå kø ved bruseren, fordi det er så fedt med en hurtig skyller på en varm sommerdag. Så vær hurtig, hvis du skal først under.


Tænk på miljøet når du tager bad udenfor

Når du bader i fri natur, betyder det, at vand og sæbe løber direkte ud i jorden i din have. Tænk på miljøet og brug en sæbe uden kemikalier. Du kan sågar lave en løsning, hvor vandet opsamles, så du kan genbruge vandet til at vande haven med. En sådan løsning kræver dog, at du bader helt uden sæbe, for det gider dine blomster ikke have.


Undgå det kolde gys

Det der med at starte dagen med et koldt bad lyder super zen! Og selvom det garanteret er godt for en hel masse, vil langt de fleste af os foretrække at starte dagen med i hvert fald et lunkent bad. Faktisk kan du uden problemer koble dit udendørsbad på dit eksisterende varmtvandsanlæg, så du undgår det kolde gys. Kontakt os og få sikret, at tilkoblingen sker korrekt. Få et gratis tilbud på installationen med det samme.
 

Få varmt vand udendørs med en varmtvandsbeholder

Du kan også installere en separat varmtvandsbeholder, som forsyner dit udendørs bad med varmt vand. Det kan f.eks. være en løsning, hvis dit udendørsbad skal etableres i et sommerhus, som allerede har en varmtvandsbeholder. Da vil det være lettere at tilkoble en ny beholder til dit badet udendørs, fremfor at koble det på den eksisterende beholder.
Byg en kasse rundt om varmtvandsbeholderen, så den er beskyttet mod vind og vejr.
 
Få tilbud på ny varmtvandsbeholder inkl. montering.
 
Uanset hvilken løsning du vælger, så sørg for, at vandrørene er tømt for vand, inden frostsæsonen sætter ind. Hvis du skal bruge dit udendørsbad om vinteren, bør du isolere vandrørene, så de ikke fryser til og springer i vinterkulden. Har du brug for en VVS'er til sparring kan du altid ringe til VVSPlus eller booke en håndværker.


Få varmt vand med solenergi

Du kan nemt forsyne dit badet udenfor med varmt vand og spare penge på dit varmtvandsforbrug ved at installere solfangere på din ejendom. De kan typisk placeres på taget af dit hus eller et skur, så de ikke ses fra haven. Alt imens solfangerne lapper solens stråler i sig, kan du nyde varmt vand i dit udendørs bad – med rigtig god samvittighed.
 
Tag fat i en af vores energispecialister hos FLD, som er uddannet i at foretage de indledende beregninger. Han kan fortælle dig, hvor mange solfangere, det kræver, for at imødekomme din families varmtvandsforbrug. Energispecialisten kan også fortælle dig, hvad løsningen kommer til at koste, og hvornår din investering har tjent sig hjem igen.
 

Skal du have et udendørs bad?

Lad VVSPlus hjælpe dig, hvis du ønsker at få installeret et udendørs bad. Vi kan hjælpe dig med monteringen eller blot komme med rådgivning. Kontakt os på 70 12 20 21 eller book en af vores dygtige håndværkere, så kan vi hjælpe med at skabe dit bad under den smukke danske himmel.

Du kan også gå direkte til vores shop hvor du finder udendørs brusere fra Frostline og TONI Copenhagen samt udendørs vandhaner også fra Frostline.

Relaterede artikler