En røgalarm er vigtig i dit hjem - VVSPlus leverer og installerer

VIRKER RØGALARM?

HAR DU STYR PÅ, OM DIN RØGALARM VIRKER?

FÅ STYR PÅ, OM DIN RØGALARM VIRKER

Med en røgalarm kan du nå at reagere, hvis en brand pludselig skulle opstå, så du og andre kan nå ud i tide. Men virker din røgalarm, som den skal? Og har du helt styr på, hvad man skal og ikke skal, når en røgalarm skal installeres? Hvis ikke, bliver du formentlig ikke advaret, før røgen bliver til en livsfarlig brand.
 
Husker du at tjekke din røgalarm skifte batteri på den? Eller måske har du slet ikke en? Se vores udvalg af driftssikre røgalarmer fra Cavius HER, og læs mere her under, hvad du skal være opmærksom på.

Der er mange fordele ved at have røgalarm i sin bolig

Undersøgelser har vist, at kun 7 ud af 10 ejendomme har installeret røgalarmer. Dette tal er faktisk ret chokerende. For der er mange klare fordele ved at have en eller flere røgalarmer i sin bolig:

  • Du bliver vækket, hvis der pludselig opstår brand
  • Du bliver opmærksom og kan nå ud, inden røgen udvikler sig
  • Du kan få tilkaldt brandvæsenet i tide og begrænse skadernes omfang
Det har siden 2004 været et lovkrav, at alle nyopførte ejendomme skal have en røgalarm. Men hvad med alle de gamle ejendomme fra før 2004, og ikke mindst alle de røgalarmer, der ligger i skuffen og venter på at blive sat op?
 

Hvor skal en røgalarm sidde?

For at få den fulde effekt af en røgalarm, er det vigtigt med den rigtige placering. Der er hertil et par tommelfingerregler, man skal have styr på.
 
En røgalarm skal placeres i loftet og minimum 50 cm fra en dør eller åbning mellem rummene. Har du loft til kip eller skråvægge, placeres røgalarmen omtrent 1 meter fra rummets højeste punkt. På den måde sikres det, at røgarlarmen reagerer, inden røgen når helt op.
 
Bor du i et hus med flere etager, skal der sidde en røgalarm på hver etage. Overvej desuden at have mere end 1 røgalarm pr. etage. Det mest oplagte er at have en røgalarm i boligens opholdsrum.


Når din røgalarm er sat op, må du ikke glemme den

De fleste brande starter ifølge statistikken om natten. Derfor er det en god ide at have installeret en røgalarm, der holder sig vågen og reagerer på røgen, mens du sover. Men det kan også være en falsk tryghed, hvis du ikke husker at teste din alarm, så du er sikker på, at den stadig virker.
 
Vi har derfor samlet en række råd til, hvordan du holder dine røgalarmer vedlige, og hvor ofte de skal tjekkes:


Hvor ofte skal du tjekke, om din røgalarm virker?

En røgalarm skal ifølge Energistyrelsen tjekkes en gang om måneden, og det er en god ide at have faste rutiner omkring det.
 
Samtidig bør du gøre det til en rutine, at du skifter batteriet en gang årligt, også selvom batteriet ikke er løbet tør for strøm. Tør den også gerne let af med en tør klud, så støv ikke får sat gang i fejlalarmer. Det kan også være en god ide at tjekke, om din røgalarm virker, når du kommer hjem fra ferie, eller hvis du har været ude og rejse i længere tid. 
 
Har du egentlig overvejet at tage din røgalarm med dig, hvis du fx har lejet et sommerhus for en periode?
 
En god rutine for kontrol af røgalarmerne kunne f.eks. være ved årsskiftet – så er der en gode chancer for, at du husker det.


Vi kan hjælpe med at sikre dit hjem

Hos VVSPlus vil vi meget gerne hjælpe med at sikre dit hjem mod pluseligt opstået brand. Vi har et udvalg af driftssikre og moderne røgalarmer, som passer ind i den moderne indretning. Se vores udvalg HER og læs mere om CAVIUS, som har specialiseret sig i at designe moderne røgalarmer.
 
Når du køber din røgalarm hos VVSPlus, følger der en elektriker med i købet, som kommer og sætter røgalarmen op for dig. Du vælger selv den tid, som passer dig bedst, og booker det direkte i vores kalender. Nemmere bliver det ikke at sikre hjemmet mod røg og brand.
 
Har du brug for hjælp, er vi klar på tlf. 70122021.

Relaterede artikler