Afkalkning af brusehoved

Få hjælp til afkalkning af brusehoved her.

Sådan klarer du afkalkning af brusehoved

Hyppig afkalkning af brusehoved og armaturer er nøglen til at holde dem i god stand og sikre en optimal badeoplevelse. Når kalk ophobes, kan det reducere vandgennemstrømningen og ødelægge den bløde, behagelige fornemmelse af vandet. Heldigvis er afkalkning af brusehoved en overkommelig opgave, der kræver få remedier og kun lidt tid. Uanset om du blot ønsker at vedligeholde dit udstyr, eller det trænger til en grundig rengøring, vil vi her guide dig til en nem og effektiv metode til at fjerne kalk. Har du allerede besluttet, at din bruser skal udskiftes, tilbyder vi hos VVSPlus et bredt udvalg af brusesæt og brusearmaturer, hvor priserne inkluderer levering og montering. Med få klik kan du finde den perfekte løsning til dit badeværelse. Klik på direkte til shoppen eller få et gratis tilbud på din opgave.

Forebyg kalk og gør hverdagen lettere

For at mindske behovet for hyppig afkalkning kan du med fordel gøre det til en vane at tørre dit brusehoved og armatur af med en blød klud efter hvert bad. Det forhindrer kalk i at sætte sig fast og sparer dig tid på længere sigt. Mange moderne brusehoveder er desuden udstyret med små gummidutter, hvor vandet kommer ud. Disse gør det nemt at fjerne kalk, da du blot kan nulre dem med fingrene. Denne enkle handling, som kan udføres under badet, forbedrer straks vandstrålerne og sikrer, at de forbliver bløde og behagelige.

Afkalkning af lofthængt brusehoved

Hvis du har en lofthængt bruser, som ikke kan afmonteres, er der også en løsning. Her kan du bruge vat eller en blød klud, som du væder med en blanding af citronsyre og vand. Placer kluden omkring brusehovedet, så den dækker de kalkede områder. For at forstærke effekten kan du fylde en plastpose med den samme blanding og binde den omkring brusehovedet. Dette sikrer, at hele overfladen bliver udsat for afkalkningsmidlet.

Lad det virke til kalken er opløst - dog i maks 10 minutter. Du kan forsigtigt tørre de resterende aflejringer væk med en blød svamp. Husk at skylle brusehovedet grundigt med rent vand bagefter for at fjerne alle spor af rengøringsmidlet. Denne metode er særligt effektiv, når det gælder faste installationer, der ellers kan være svære at rengøre.

Find guide til afkalkning af brusrhoved hos VVSPlus

Afkalkning af brusehoved – trin for trin

Det første skridt til at afkalke dit brusehoved er at afmontere det. Hvis det er muligt, skal du skille brusehovedet ad i mindre dele. Nogle modeller er dog designet til at forblive samlede, så tjek producentens vejledning, hvis du er i tvivl.

Når brusehovedet er klar, kan du lægge det i blød i en blanding af citronsyre og vand eller anden rengøringsmiddel baseret på centralstyrer. Denne løsning er effektiv til at opløse kalkaflejringer og skånsom mod materialerne. Glem ikke at inkludere bruseslangen, da den ofte indeholder skjulte kalkrester, som kan påvirke vandstrømmen.
For at opnå det bedste resultat bør de kalkede dele ligge i blød i maks 10 minutter. Når kalken begynder at løsne sig, kan du forsigtigt skrubbe de resterende aflejringer væk med en blød svamp. Når alle dele er rene, monteres brusehovedet og bruseslangen igen. Så er du klar til at nyde en bruser, der fungerer optimalt.

Vær opmærksom på, at du altid sikre at belægningen på dit brusehoved, kan tåle den type rengøringsmidler som du anvender.

Få hjælp til afkalkning af brusehoved hos VVSPlus

Er det tid til en ny bruser?

Hvis dit brusehoved er så tilkalket, at selv grundig afkalkning ikke hjælper, kan det være på tide at investere i en ny. Hos VVSPlus tilbyder vi et bredt udvalg af brusesæt til faste priser, inklusiv montering. Det er både nemt og hurtigt. Du vælger din nye bruser i vores shop. Her booker du en ledig montør direkte i vores online kalender og montøren kommer på det aftalte tidspunkt og installerer din nye bruser. Vi sørger for alt, så du kan nyde en problemfri oplevelse.

Hvis du fandt denne guide til afkalkning af brusehoved nyttig, vil du sikkert også finde vores andre artikler interessante. Læs for eksempel om, hvorfor der ikke er varmt vand i hanerne, hvad et toiletskyl koster, eller hvordan du kan løse problemer med et løbende toilet. Disse indlæg giver nyttige tips og inspiration til, hvad du selv kan gøre for at løse almindelige VVS-udfordringer.