Afløb lugter – hvad skyldes det, og hvordan fjerner du lugten?

Hvorfor lugter mit afløb?

Afløb kan begynde at lugte på grund af tør vandlås, ophobning af sæberester og fedt, bakterievækst eller problemer i kloaksystemet. Ofte er årsagen enkel og kan løses hurtigt, men ved vedvarende lugt kan professionel gennemgang af installationen være nødvendig. I denne guide gennemgår vi de mest almindelige årsager til dårlig lugt fra afløb – og hvad du bør gøre.

Rensning af afløb, der lugter

Lad os bare lige tage den med det samme helt uden omsvøb. Det der med rensning af afløb, det bliver aldrig nogens favoritbeskæftigelse! Kombinationen af hår, sæbe og døde hudceller, der får lov at ligge og mugne under fugtige forhold, resulterer i et lugtende afløb, og måske endda et afløb der lugter af kloak, og som vi instinktivt viger hurtigt bort fra. Vi har en god og en dårlig nyhed. Den dårlige nyhed er: du slipper ikke for at rense dit afløb. Selvom du har kort hår, og kun tager hurtige bade, så vil snavs, støv, sæbe og hudceller finde vej ned i dit afløb. Dette vil før eller siden stoppe til og kræve din opmærksomhed. Den gode nyhed er, at jo oftere, du renser dit afløb, jo nemmere bliver det for hver gang. Og så slipper du også for, at dit afløb lugter. Så det er sådan set bare om at komme i gang. Og jo før, jo bedre! Til det kan vi tilføje, at kreative producenter har fundet på afløbstyper, som gør det endnu lettere for dig.

Se mere om rensning af afløb her
Faa hjaelp til aflob der lugter hos VVSPlus

Hvornår skal afløbet renses?

Hvis du står i vand til anklerne, når du er i brusebad, så er det på tide at få renset dit afløb. Det er tydeligt at se, hvornår vandet ikke længere kan finde vej til kloaksystemet. Dette er ensbetydende med, at noget blokerer, og så skal afløbet renses.
Det kan være en god ide at gøre det til en fast del af de huslige gøremål. Når du nu alligevel gør hovedrent på dit badeværelse, så tag da lige afløbet også. Det er slet ikke så slemt, når du først har fået en god rutine i det.

Den første omgang er altid den værste, især hvis du lige er flyttet ind, for så ved du reelt set ikke, hvornår afløbet er blevet renset sidst. Men nu bestemmer du selv, hvor tit afløbet skal renses, og hvor meget snask, der får lov at bo dernede.

Sådan undgår du, at dit afløb lugter

Der er forskel på designet af de forskellige afløb, og der kommer hele tiden nye og smarte typer til. Nogle afløb kræver, at du skal have en skruetrækker i brug for at få risten af og få adgang til selve afløbet. Andre kan blot løftes op fra gulvet. Men alt det spændende foregår nede under risten, så den skal du afmontere som det første.

  • Tag gummihandsker på. Dit afløb er fuld af bakterier, så det er en god ide, uanset om du er sart eller ej. De fleste afløb er stadig af den helt traditionelle slags, hvor der under risten sidder en afløbsskål, som du skal trække op. På nogle af de nye smarte afløb, er der en mindre rist nede i afløbet, som er let at pille op og også meget let at rense.
  • Hav en affaldspose klar. Så kan du hurtigt opsamle slammet og få det eskorteret til din skraldespand – udenfor!
    Skrub afløbet godt efter med en gammel opvaskebørste eller en aflagt tandbørste til de smalle steder. Skyl efter med bruseren og sørg for at eftermontere alle dele korrekt. Så er du igen klar til at gå i bad med god samvittighed.
  • Husk at være grundig. Det er kun en hjælp til dig selv.

Når du har renset dit afløb første gang, så har du sikkert ikke lyst til at gøre det igen – nogensinde! Men tænk lige på hvor meget mere besværligt dit liv ville være, hvis du ikke havde dit afløb. Hvis du husker at rense afløbet med jævne mellemrum, så undgår du faktisk, at dit afløb lugter fremover.

Jesper VVS montør

Artiklen er gennemgået af VVS-ekspert

Jesper Gullemann - Teknisk VVS-beregner hos VVSPlus

Artiklen er fagligt gennemgået af Jesper Gullemann for at sikre korrekt teknisk information og høj faglig kvalitet.

Jesper er uddannet VVS’er og har mere end 10 års erfaring med teknisk vurdering af VVS-installationer og fejlfinding på installationer i danske boliger. Som teknisk VVS-beregner hos VVSPlus arbejder han dagligt med systemforståelse, dimensionering og problemløsning inden for blandt andet gulvvarme, radiatoranlæg, toiletter og afløb.

Læs mere om teamet bag VVSPlus her.

Faa hjaelp til aflob der lugter

Sådan får du et rent afløb, der ikke lugter

Vil du fremover undgå et lugtende afløb, kan du med fordel bruge denne guide. Du kan faktisk snyde en lille smule og gøre vedligeholdelsen af dit afløb lidt lettere. Kog en kedel vand og hæld langsomt vandet i afløbet. Det kogende vand renser – og fjerner bakterier – og opløser noget af al den slam, der ligger og hygger sig i dit afløb.
Gentag ca. en gang om måneden, så er du hjulpet rigtig godt på vej. Det er mest effektivt, hvis du allerførst har renset afløbet fri af gammelt slam. Du slipper dog desværre ikke for en gang imellem at rense dit afløb på den gode gammeldags facon. Vi fraråder, at du bruger afløbsrens eller andre kradsbørstige kemikalier til rensning af dit afløb. Dels er det giftigt og ikke specielt sund for hverken miljøet eller atmosfæren på dit badeværelse. Men de kraftige væsker kan også ætse dit afløb, og så er gamle hår og hudceller pludselig dit mindste problem.


Har du et afløb, der er stoppet?

Er der lugt fra afløbet, og er afløbet helt stoppet, og ved du ikke, hvad du skal stille op, så kontakte VVSPlus. Det kan være, at der er sket et brud på dit kloaksystem, som bør tilses hurtigst muligt for at undgå større skader på din ejendom. Du kan altid kontakte os på 70 12 20 21, hvis du har brug for en VVS-montør til at ordne dit afløb, der er stoppet. Du kan også selve bestille rensning af afløb. Du kan også læse vores guide til, hvordan du på egen kan hånd kan fixe dit et stoppet afløb.

Faa hjaelp til aflobsproblemer hos VVSPlus

Hvorfor lugter mit afløb af kloak? - her er et simpelt trick til at undgå det

Hvis du tager på ferie om sommeren og efterlader dit hus alene i flere uger, kan dit afløb komme til at lugte rigtig grimt af kloak. Det skyldes, at vandet fordamper i varmen, og så er der fri passage for den væmmelige lugt af kloak. Vi har metoden, så du undgår at komme hjem til et afløb, der lugter.

Her er et simpelt trick:
Du skal bruge en flaske helt almindelig madolie. Det kan være raps, oliven eller vindruekerneolie. Hæld en halv flaske i dit afløb inden afrejse. Olien fordamper ikke, men bliver liggende som en hinde i dit afløb, så stanken ikke kan trænge igennem.
Når du er retur fra ferie, tænder du bare for vandet og går i bad som normalt. Olien skylles ud med vandet, og alt er igen ved det gamle.
Samme metode kan med fordel bruges i toiletterne i huset, hvor vandet også kan fordampe med samme ildelugtende resultat til følge. Brug også metoden i sommerhuset, hvis det skal stå ubeboet i længere perioder.

Har du spørgsmål til en VVS'er, eller skal du fx have etableret et nyt afløb? Så har du mulighed for at få et tilbud hos os. Du kan nemlig altid tage fat i VVSPlus, hvis det er tid til udskiftning af afløb, så vi hjælper gerne. Få et tilbud på nyt gulvafløb her eller ring 70 12 20 21.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om afløb der lugter

Hvorfor lugter mit afløb af kloak?

Typisk pga. udtørret vandlås eller ophobning af snavs i rørene.

Hvorfor lugter afløbet selv efter rensning?

Problemet kan sidde længere inde i rørsystemet eller i faldstammen.

Kan opvaskemaskinen give lugt i vasken?

Ja, hvis afløbet er delvist tilstoppet eller vandlåsen ikke fungerer korrekt.

Hvorfor lugter bruseafløbet?

Sæberester og hår skaber bakterievækst, som giver lugt.

Hvad betyder det, hvis afløbet bobler?

Det kan skyldes undertryk eller blokering i systemet.

Er lugt fra afløb sundhedsskadeligt?

Vedvarende kloaklugt bør tages alvorligt og undersøges.

Må jeg bruge afløbsrens?

Vi anbefaler mekanisk rens frem for kemiske midler.

Hvad koster en VVS’er?

Hos VVSPlus får du altid fast pris og samlet tilbud inden opstart.

Kan jeg booke hjælp online?

Ja – du kan nemt booke VVS-service rensning af afløb direkte via vores hjemmeside. VVSPlus hjælper boligejere og ejerforeninger i hele Danmark – herunder København, Aarhus, Odense, Vejle, Randers og Silkeborg. Vi tilbyder professionel fejlfinding, rensning og installation med faste priser og høj faglighed.