Rengøring og vedligeholdelse af Quooker

Sådan passer du bedst på din Quooker vandhane

Korrekt rengøring og vedligeholdelse af din Quooker er afgørende for både udseende, funktion og levetid. Ved at bruge de rigtige metoder og undgå skrappe rengøringsmidler beskytter du både overfladen og den indbyggede elektronik. Regelmæssig afkalkning af perlatoren og rettidig service af beholderen sikrer, at din Quooker fungerer optimalt i mange år. Hos VVSPlus tilbyder vi både rådgivning, service på visse dele og SWOP-udskiftning af Quooker-beholdere.

Derfor er korrekt vedligeholdelse af din Quooker vigtig

En Quooker er mere end en almindelig vandhane. Den kombinerer avanceret elektronik, kogende vand og eksklusive overflader i ét produkt. Forkert rengøring kan derfor ikke blot skade overfladen, men også påvirke funktion og garanti.

Med korrekt vedligeholdelse:

  • Bevarer hanen sit flotte udseende
  • Minimeres risikoen for skader på elektroniko
  • Frlænges levetiden på både hane og beholder

Sådan rengør du din Quooker-hane korrekt

Daglig rengøring bør altid være skånsom. Sådan gør du:

  • Brug en blød, opvredet klud med vand
  • Tør efter med en ren, tør klud
  • Eventuelt kan en lille mængde glasrens sprøjtes på kluden (aldrig direkte på hanen eller på rå eller bruneret messing.

Vigtigt:
Undgå altid skuresvampe, rengøringsmidler, smøreolier og afkalkningsmidler. Disse kan beskadige både overflade og elektronik – og dækkes ikke af garantien.

Quooker Fusion Round i messing

Rengøring og pleje af forskellige Quooker-overflader

Messing

  • Messing er et organisk materiale, som naturligt patinerer og ændrer nuance over tid – især der, hvor hanen berøres mest. Det er helt normalt og ikke en fejl.
  • Ønsker du en blankere overflade, kan du forsigtigt polere med en lille mængde Brasso
  • Nuanceforskelle kan opstå, hvis fx perlatorhus eller sæbedispenser udskiftes – også dette er helt normalt.

Bruneret messing

  • Bruneret messing patinerer også naturligt og ændrer farve over tid. Haner i bruneret messing købt før 2021 kan vedligeholdes med bruneringskit
  • Haner købt efter 2021 bør vedligeholdes med bivoks for at beskytte overfladen

Sort / Black (PVD-coating)

  • Sorte Quooker-haner har en PVD-coatet, silkemat overflade, som over tid kan få et mere blankt udtryk.
  • Nye dele kan have en anden nuance end eksisterende
  • Overfladen ændrer sig naturligt ved brug
  • Ønsker du et mere ensartet udtryk, kan hanen aftørres med en blød, fnugfri klud let fugtet med rensebenzin.

Fælles for alle overflader er, at man skal passe på, at poleringsmidler ikke kommer ind i hanens bevægelige dele.

Afkalkning af perlator og hanetud

Perlatoren (filteret i hanetuden) bør afkalkes regelmæssigt, da kogende vand udskiller mere kalk end koldt vand.

Sådan gør du:

  • Skru hanetuden/perlatorhuset af
  • Læg perlator og perlatorhus i blød i husholdningseddike
  • Skyl grundigt og montér igen

Brug aldrig aggressive afkalkningsmidler, da de kan beskadige delene. Kalk- og okkeraflejringer kan ligne rust, men forsvinder normalt efter iblødsætning i eddike.

Swop-quooker

Service og vedligeholdelse af Quooker-beholder

Med tiden ophobes kalk i Quooker-beholderen. Det kan give symptomer som:

  • Spruttende vand
  • Lavere gennemstrømning
  • Langsommere vandflow
  • Det anbefalede serviceinterval afQuooker beholderen er 2–5 år, afhængigt af vandets hårdhed og brug.

SWOP – nem service af din Quooker

Hos VVSPlus tilbyder vi SWOP-service af Quooker-beholdere. Det betyder:

  • Du får en nyserviceret beholder
  • Din gamle beholder indgår i et cirkulært genbrugssystem
  • HiTAC-filteret udskiftes
  • Dder medfølger 12 måneders garanti

Inden du booker SWOP, kan det være en god idé at, afkalke perlatoren, kontrollere vandtilførsel og ventiler og forsøge genstart ved fejlindikering.

Bestil SWOP-service af Quooker beholder
Quooker i messing

Derfor vælger mange VVSPlus til Quooker-service

Når du vælger VVSPlus, får du:

  • Professionel rådgivning
  • Korrekt håndtering af både hane og beholder
  • Service udført med fokus på levetid og funktionk

Vi hjælper både med ny Quooker installation og og service.

Oplever du problemer med din Quooker? Book service SWOP af Quooker-beholder hos VVSPlus. Til en fast pris, professionel håndtering og en tryg løsning

Brug for hjælp til din Quooker?

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om rengøring og vedligeholdelse af Quooker

Må jeg bruge almindelige rengøringsmidler på min Quooker?

Nej. Brug kun vand og en blød klud. Skrappe midler kan beskadige overflade og elektronik.

Hvorfor ændrer min Quooker farve over tid?

Flere overflader, især messing og sort PVD, patinerer naturligt ved brug.

Hvor ofte skal perlatoren afkalkes?

Typisk et par gange årligt – oftere ved hårdt vand.

Hvornår har min Quooker brug for service?

Når vandet sprutter, løber langsomt eller efter 2–5 år afhængigt af vandets hårdhed.

Tilbyder VVSPlus service SWOP på Quooker?

Ja. Vi tilbyder service SWOP-udskiftning af beholdere.