- Hjem
- Inspiration
- Vandbåren gulvvarme - den komplette guide
Vandbåren gulvvarme - den komplette guide
Artiklen er gennemgået af VVS-ekspert
Hvad er vandbåren gulvvarme?
Vandbåren gulvvarme er et varmesystem, hvor varmt vand cirkulerer gennem rør under gulvet og afgiver varmen opad. Vandet kommer fra boligens varmekilde — typisk fjernvarme, en varmepumpe eller et gasfyr — og fordeles ud i kredse fra en gulvvarmefordeler, hvor hvert rum har sin egen kreds. Fordi varmen kommer nedefra og fra en stor flade, opnås en jævn temperatur uden træk og uden kolde gulve. Til forskel fra el-gulvvarme, som varmer med elektriske varmekabler, bruger vandbåren gulvvarme boligens eksisterende varmekilde. Et korrekt udført anlæg har lang levetid. Rørene i gulvet kan holde 30 år eller mere, mens styringen typisk er den del, der bliver forældet først.
VVSPlus står for teknikken, ikke for rørene i gulvet. Vi udlægger ikke nye gulvvarmeslanger, men vi klarer styring, termostater, fordeler, pumpeshunt, indregulering, opstart og fejlsøgning.
Kort fortalt
- Vandbåren gulvvarme fordeler varme via varmt vand i rør under gulvet, forsynet af boligens egen varmekilde
- Hvert rum har sin egen kreds på gulvvarmefordeleren og kan reguleres for sig
- Rørene holder 30 år eller mere. Styringen er den del, der først bliver forældet
- Systemet virker med fjernvarme, varmepumpe og gasfyr — ikke kun fjernvarme
- Gulvvarme i ældre huse er muligt med løsninger med lav byggehøjde
- VVSPlus udlægger ikke nye rør, men står for hele den tekniske del af anlægget
- Virker anlægget ikke, koster fejlsøgning 1.995 kr. i fast pris
Sådan er et vandbårent gulvvarmeanlæg bygget op
Fire dele afgør, om anlægget fungerer:
- Varmekilden leverer det varme vand — fjernvarme, varmepumpe eller gasfyr.
- Shunten blander fremløbet ned til den temperatur, gulvvarmen skal have. Gulvvarme arbejder med markant lavere fremløbstemperatur end radiatorer.
- Fordeleren deler vandet ud i kredse, én pr. rum, og her sidder aktuatorerne, som åbner og lukker for hver kreds.
- Styringen og rumtermostaterne bestemmer, hvornår hvert rum skal have varme.
Det er værd at kende opdelingen, for den forklarer, hvor en fejl typisk sidder. Er hele gulvet koldt, ligger årsagen ved varmekilden, shunten eller pumpen. Er ét rum koldt, ligger den næsten altid ved den rums kreds, aktuator eller termostat.
Bruger gulvvarme mere eller mindre energi end radiatorer?
Det afhænger af boligen og af varmekilden, og svaret er derfor ikke entydigt.
Gulvvarme arbejder med en lavere fremløbstemperatur end radiatorer. Det er en fordel for varmekilden — især for en varmepumpe, som yder bedre, jo lavere fremløbet er. Til gengæld opvarmes et større areal, og anlægget regulerer langsommere, fordi gulvkonstruktionen skal varmes op.
I praksis betyder det:
- I et velisoleret hus med varmepumpe er gulvvarme typisk en fordel, fordi varmepumpen kan arbejde mere effektivt.
- I et ældre, dårligere isoleret hus vil et skift fra radiatorer til gulvvarme ofte give et højere samlet forbrug.
Vi lover derfor ikke en bestemt besparelse. Det, alle mærker, er komforten. Vil du sænke forbruget på et anlæg, du allerede har, ligger den største gevinst i styringen: med rumtermostater og en ugeplan varmer du kun de rum op, der bruges, og kun når de bruges.
Gulvvarme i ældre huse – hvad er muligt?
Mange tror, at gulvvarme kun kan bruges i nybyggeri. Det passer ikke længere. Der findes i dag løsninger med lav byggehøjde, som kan lægges uden at hæve gulvniveauet væsentligt, og de er netop udviklet til renovering.
Det er særligt relevant i huse med lav lofthøjde, eller hvor gulvkonstruktionen ikke tillader en større opbygning. Hvor lidt der skal til, og hvilken løsning der passer, afhænger af isoleringsniveau, gulvtype og varmekilde. Roth er blandt de producenter, der har specialiseret sig i lave byggehøjder. Læs mere i Roth gulvvarme.
Bemærk, at selve udlægningen af rørene i gulvet ikke er en opgave, VVSPlus udfører. Er rørene lagt, står vi klar med resten.
Det klarer VVSPlus på dit gulvvarmeanlæg
Her får du overblikket, så du ved præcis, hvad vi kan hjælpe med — og hvad du skal have hjælp til andre steder.
Det klarer vi:
- Tilslutning til et eksisterende gulvvarmesystem
- Montering eller udskiftning af fordeler, fordelerrør og pumpeshunt
- Installation af gulvvarmestyring som Danfoss Icon2 eller Roth Touchline
- Montering af WiFi-modul til app-styring
- Trykprøvning, indregulering, justering og opstart
- Fejlsøgning og optimering af anlæg, der ikke fungerer
Det klarer vi ikke:
- Udlægning af gulvvarmerør i gulvkonstruktionen
- Opbrydning eller genopbygning af gulv
- El-gulvvarme, som hører under en elinstallatør
- Udbedring af skjulte rørskader
Har du fået lagt gulvvarme i forbindelse med nybyg eller renovering, sørger vi for, at resten bliver korrekt tilsluttet, indreguleret og sat i drift. Arbejdet udføres af en af VVSPlus' autoriserede samarbejdspartnere, og prisen er altid inkl. levering og montering.
-
Roth gulvarmestyring til 4 værelser (hvid)
Normalpris 14.095,00 kr inkl. monteringNormalprisUdsalgspris 14.095,00 kr inkl. montering -
Roth Touchline WiFi-modul til app styring af gulvvarme
Normalpris 1.995,00 kr inkl. monteringNormalprisUdsalgspris 1.995,00 kr inkl. montering -
Danfoss Icon2 gulvvarme opgradering, 7 rum
Normalpris 19.995,00 kr inkl. monteringNormalprisUdsalgspris 19.995,00 kr inkl. montering -
Danfoss Icon2 gulvvarme opgradering, 12 rum
Normalpris 27.295,00 kr inkl. monteringNormalprisUdsalgspris 27.295,00 kr inkl. montering
Artiklen er gennemgået af VVS-ekspert
Nicklas Thomsen
Faglig ekspert og tilbudsspecialist
Nicklas er tilbudsspecialist hos VVSPlus og uddannet VVS- og energispecialist. Han har mere end 5 års erfaring fra VVS-branchen og har tidligere arbejdet som udførende VVS-montør med installation, service, reparationer og fejlfinding på VVS-installationer i danske boliger. I dag arbejder Nicklas med teknisk rådgivning, tilbudsberegning og vurdering af VVS-opgaver for kunder i hele Danmark. Sammen med Jesper Gullemann beregner og vurderer han mellem 250 og 300 VVS-opgaver hver måned.
Nicklas har særlig erfaring med toiletter, Quooker, armaturer, blødgøringsanlæg, BWT-vandfiltrering, vandinstallationer, varmeinstallationer, gasinstallationer, gulvvarme, radiatorer samt modernisering af badeværelser.
Han bidrager løbende til kvalitetssikring af artikler, guides og beregnere på VVSPlus.dk for at sikre korrekt teknisk information og høj faglig kvalitet.
Læs mere om Nicklas Thomsen.
Styring: Danfoss Icon2 eller Roth Touchline?
Et gulvvarmeanlæg er kun så godt som sin styring. Uden rumtermostater varmes hele boligen op ens, uanset hvordan den bruges.
Danfoss Icon2 har app-styring som en del af systemet fra start, diskrete rumtermostater og mulighed for integration med smart home.
Roth Touchline er trådløst og fleksibelt, hvilket gør det velegnet til eftermontering i ældre boliger, hvor der ikke skal trækkes kabler. App-styring kræver et WiFi-modul.
Begge kan reguleres rum for rum og passer til de fleste eksisterende anlæg. Gennemgangen af forskellene står i gulvvarme styring.
Virker din gulvvarme ikke?
Et korrekt udført anlæg kræver minimal vedligeholdelse, men problemer opstår — typisk i oktober, når anlægget har stået stille hele sommeren.
De almindeligste årsager er luft i systemet, for lavt tryk, en pumpe der har sat sig fast, en fastsiddende aktuator eller en rumtermostat, der har mistet forbindelsen. En del af det kan du selv tjekke: gennemgangen står i vores guide: gulvvarme virker ikke.
Kan fejlen ikke findes, koster fejlsøgning af gulvvarme 1.995 kr. i fast pris. Montøren afsætter 1,5 time og gennemgår fordeler, styring, termostater, ventiler og flow.
Et godt råd, som forebygger de fleste henvendelser: start anlægget op 1-2 gange i løbet af sommeren, så pumpe og ventiler holdes i bevægelse.
Hvad koster vandbåren gulvvarme?
Prisen afhænger af, om du har gulvvarme i forvejen.
Skal et eksisterende anlæg opgraderes med ny styring og nye termostater, koster det fra 9.395 kr. hos VVSPlus inkl. levering og montering. Antallet af rum, der skal reguleres hver for sig, betyder mest for prisen.
Skal der lægges helt nye rør, er det et byggeprojekt, hvor prisen især afhænger af gulvopbygningen — og det er en opgave, du skal have tilbud på fra en virksomhed, der laver gulvvarmeetablering.
Hele gennemgangen af priser og prisfaktorer står i gulvvarme pris. Overvejer du en opgradering, forklarer vores guide: opgradering af gulvvarme, hvordan det foregår.
Ofte stillede spørgsmål om vandbåren gulvvarme
Hvor lang levetid har vandbåren gulvvarme?
Rørene i gulvet kan holde 30 år eller mere, når anlægget er korrekt udført. Styringen har kortere levetid, fordi den indeholder elektronik — og det er typisk den del, der udskiftes først.
Virker vandbåren gulvvarme kun med fjernvarme?
Nej. Systemet fungerer med fjernvarme, varmepumpe og gasfyr. Med en varmepumpe er gulvvarme ofte en særlig god kombination, fordi varmepumpen yder bedre ved den lave fremløbstemperatur, gulvvarme arbejder med.
Kan man få gulvvarme i et ældre hus?
Ja. Løsninger med lav byggehøjde kan lægges uden at hæve gulvniveauet væsentligt. Hvad der er muligt, afhænger af gulvkonstruktion, isolering og varmekilde. VVSPlus udlægger ikke rørene, men står for den tekniske del af anlægget.
Hvad er forskellen på vandbåren gulvvarme og el-gulvvarme?
Vandbåren gulvvarme bruger varmt vand fra boligens varmekilde, mens el-gulvvarme varmer med elektriske kabler. El-gulvvarme er billigere at etablere i et enkelt rum, men dyrere i drift. VVSPlus arbejder med vandbåren gulvvarme; el-gulvvarme hører under en elinstallatør.
Bruger gulvvarme mere energi end radiatorer?
Det afhænger af boligen. Gulvvarme arbejder med lavere fremløbstemperatur, hvilket er en fordel for varmekilden, men opvarmer et større areal. I et velisoleret hus med varmepumpe er gulvvarme typisk en fordel, mens et ældre, dårligt isoleret hus ofte får et højere forbrug ved skift fra radiatorer.
Hvor lang tid tager det, før gulvvarme bliver varm?
Væsentligt længere end radiatorer. I et gennemkoldt hus kan der gå flere timer, før den ønskede temperatur er nået. Det er ikke en fejl, men et træk ved systemet — det er bygget til stabil varme, ikke til hurtig opvarmning.
Er prisen inkl. montering?
Ja. Alle priser hos VVSPlus er inkl. levering og montering, og beløbet trækkes først, når arbejdet er udført.
Fejlsøgning af varmeanlæg til fast pris
-
Fejlsøgning
Fejlsøgning af gulvvarme
Normalpris 1.995,00 krNormalprisUdsalgspris 1.995,00 kr -
Afsyring
Afsyring af varmeveksler – fjern kalk og få bedre varme
Normalpris 4.895,00 krNormalprisUdsalgspris 4.895,00 kr -
Fejlsøgning
Fejlsøgning af radiator
Normalpris 1.995,00 krNormalprisUdsalgspris 1.995,00 kr -
Udvidet fejlsøgning
Fejlsøgning af gulvvarme udvidet søgning
Normalpris 4.195,00 krNormalprisUdsalgspris 4.195,00 kr
Vandbåren gulvvarme i hele Danmark
VVSPlus arbejder med vandbårne gulvvarmeanlæg bredt i Danmark – på Sjælland, Fyn og i Jylland, blandt andet i København, Odense, Aarhus, Vejle, Randers og Silkeborg.
Du vælger monteringstid, når du bestiller, og betaler først når arbejdet er udført. Skal opgaven vurderes først, kan du få et gratis tilbud med svar inden for 24 timer på hverdage.
Læs videre om gulvvarme
Har du et problem?
- Gulvvarme virker ikke – sådan finder du årsagen
- Fejlsøgning af gulvvarme – 1.995 kr.
- Udvidet fejlsøgning med termisk kamera – 4.195 kr.
Overvejer du at opgradere?
- Opgradering af gulvvarme – hvornår er det nok?
- Gulvvarme pris – hvad koster gulvvarme?
- Gulvvarme styring – manuel, trådløs eller app?
- Roth gulvvarme – lav byggehøjde og Touchline
Se vores udvalg af gulvvarme løsninger
- Gulvvarme inkl. montering
- Danfoss gulvvarme og Roth gulvvarme





