Radiator termostat

Her finder du radiatortermostater til fast pris inkl. levering og montering — fra 2.195 kr. Vælg mellem klassiske mekaniske termostater fra Danfoss Aveo, app-styrede Danfoss Ally og trådløse termostater fra Roth Touchline.

Vælg antal termostater i filtrene, og se prisen med det samme. Er du i tvivl om, hvilken type der passer til dine radiatorventiler, så send os et billede — så får du svar inden for 24 timer på hverdage.

Gå til produktoversigt

Radiator termostat information


Hvad koster en radiatortermostat inkl. montering?

En radiatortermostat hos VVSPlus koster fra 1.695 kr. inkl. levering og montering. Prisen afhænger af to ting: hvilken type du vælger, og hvor mange termostater der skal skiftes. Jo flere du får skiftet på samme besøg, jo lavere bliver prisen pr. stk., fordi montøren kun kører ud én gang.

Du vælger antal termostater direkte i produktoversigten ovenfor og ser prisen med det samme:

  • Danfoss Aveo fås til 1-6 stk.
  • Danfoss Ally fås til 1-10 st., altid inkl. startpakke
  • Roth Touchline SL fås til 1-6 stk.

Alle priser er inkl. moms, levering og montering, og der er ingen skjulte gebyrer. Skal der skiftes flere termostater, end du kan vælge her på siden, så få et gratis tilbud — du får svar inden for 24 timer på hverdage.

Tre typer termostater – hvilken skal du vælge?

Danfoss Aveo er den klassiske mekaniske termostat. Du drejer på den, og den holder rummet på den temperatur du har valgt. Den kræver ingen strøm, ingen app og intet setup, og den holder typisk mange år. Vælg den, hvis du bare skal have en termostat, der virker, eller hvis du skal skifte en enkelt slidt termostat.

Danfoss Ally er den smarte løsning. Den styres fra en app, og du kan lægge en ugeplan med hjemme- og udetider samt natsænkning, så radiatorerne kun varmer op, når der er brug for det. Den har også en åben-vindue-funktion, der lukker for varmen, når den registrerer et temperaturfald under udluftning. Vælg den, hvis du vil styre varmen rum for rum uden at gå rundt og dreje på termostater — og hvis du gerne vil kunne se, hvor varmen bruges.

Roth Touchline SL er trådløse termostater, der bruges, hvor radiatorerne skal reguleres sammen med et Roth Touchline-anlæg. Har du allerede Roth-gulvvarme i huset, er det ofte den løsning, der giver den mest ensartede styring, fordi radiatorer og gulvvarme kan reguleres i samme system.

Er du i tvivl mellem Aveo og Ally, er spørgsmålet i praksis: vil du styre varmen aktivt, eller vil du bare have en termostat, der passer sig selv? Der er ikke noget forkert svar — men Ally kræver, at du bruger appen, for at give en gevinst.

Passer termostaten til min radiator?

Det er det spørgsmål vi får oftest, og det kan ikke besvares ud fra radiatoren — det afhænger af radiatorventilen.

Termostaten skal passe til ventilens type og gevind. De fleste danske radiatorer har en Danfoss-ventil, men der findes flere generationer, og på ældre anlæg kan der være behov for en adapter. Er ventilen fra en anden producent, findes der ofte en adapterløsning, men ikke altid.

Den hurtigste vej til et sikkert svar: send os et billede af termostaten og ventilen. Tag billedet, så man kan se møtrikken, hvor termostaten sidder fast på ventilen. Så får du svar inden for 24 timer på hverdage, og du undgår at bestille noget, der ikke passer.

Er ventilen så gammel eller tilkalket, at den ikke kan bruges, skal den skiftes sammen med termostaten. Det finder montøren ud af på stedet, og du får en pris, inden det udføres.

Hvornår bør en radiatortermostat skiftes?

En termostat holder typisk 10-20 år, og digitale ofte lidt kortere på grund af elektronikken. Det er sjældent alderen, der afgør det — det er opførslen. Skift den, når du oplever et af disse forhold:

  • Radiatoren bliver ikke varm, selvom termostaten står højt. Ofte sidder ventilstiften fast, eller termostaten registrerer ikke temperaturen længere.
    Radiatoren bliver for varm og kan ikke skrues ned. Termostaten lukker ikke, som den skal.
  • Termostaten sidder fast eller er svær at dreje. Typisk en fastgroet ventilstift.
    Der er stor forskel på varmen i rummene. Slidte termostater regulerer upræcist, og det viser sig som et rum, der aldrig bliver rigtig varmt, mens et andet er for varmt.
    Du vil kunne styre varmen rum for rum. Her er det ikke en defekt, men en opgradering.

Termostaterne kan skiftes midt i fyringssæsonen. Det påvirker ikke resten af varmeanlægget, og i de fleste tilfælde skal anlægget ikke tømmes for vand.

Virker radiatoren ikke? Start med en fejlsøgning

Hvis radiatoren er kold, er termostaten ikke altid synderen. Lige så ofte er årsagen luft i radiatoren, lavt tryk i anlægget, dårlig cirkulation eller en ventil, der sidder fast. Køber du en ny termostat på mistanke, risikerer du at have løst det forkerte problem.

Book fejlsøgning af radiator til 1.995 kr. Montøren afsætter 1,5 time, gennemgår radiatorer og varmeanlæg systematisk og fortæller dig, hvad der faktisk fejler. Kan det klares med en udluftning eller en indregulering, gør han det med det samme.

Vil du selv tjekke et par ting først, så læs radiator virker ikke eller udluftning af radiator.

Hvad kan du spare med en digital termostat?

Danfoss oplyser, at man kan reducere varmeforbruget med op til 23 % ved at skifte fra en ældre termostat til en Danfoss Ally og bruge de digitale funktioner — særligt ugeplan og natsænkning.

Det er producentens eget tal, og hvad du reelt sparer, afhænger af boligen, dit nuværende anlæg og dine vaner. Vi lover derfor ikke en bestemt besparelse. Det, mekanismen bygger på, er til gengæld ligetil: du varmer ikke rum op, mens du er på arbejde eller sover, og du varmer ikke op mens vinduet står åbent. Det giver et mere ansvarligt forbrug, fordi varmen kun bruges, hvor og når der er behov.

Gevinsten, alle mærker med det samme, er komforten: temperaturen rammer det, du har indstillet, i det rum du har indstillet det.

Hvad er inkluderet i prisen?

Inkluderet:

  • Termostaterne i det antal du vælger
  • Startpakke og gateway ved Danfoss Ally
  • Levering
  • Montering af en af VVSPlus' autoriserede samarbejdspartnere
  • Test af at termostaterne regulerer som de skal
  • Opsætning og gennemgang af app-styring, hvor det er en del af pakken

Ikke inkluderet:

  • Nye radiatorventiler, hvis de eksisterende er defekte eller tilkalkede
  • Udluftning og indregulering af hele varmeanlægget
  • Fejlsøgning af årsagen til manglende varme
  • Udskiftning af radiatorer

Viser det sig, at ventilen skal skiftes, eller at problemet ligger et andet sted i anlægget, får du besked og en pris, inden arbejdet fortsættes.

Sådan foregår monteringen

  • Vælg type og antal og bestil online. Vælg samtidig en monteringstid — formiddag 7.00-12.00 eller eftermiddag 12.00-15.00.
  • Beløbet reserveres. Det trækkes først, når arbejdet er udført.
  • Montøren kommer med termostaterne, afmonterer de gamle og monterer de nye på de eksisterende ventiler. De fleste termostater kan skiftes uden at tømme anlægget for vand.
  • Termostaterne testes, og har du valgt Ally, sættes gateway og app op, og du får en gennemgang af, hvordan ugeplanen laves.

Sørg for, at montøren kan komme til alle de radiatorer, der skal have en ny termostat. Står der møbler foran, så flyt dem inden besøget — så går der ikke tid fra monteringen.

Kort fortalt

  • En radiatortermostat hos VVSPlus koster fra 1.695 kr. inkl. levering og montering
  • Danfoss Aveo er den klassiske mekaniske termostat, som du drejer på. Ingen strøm, ingen app, lang levetid
  • Danfoss Ally er app-styret med ugeplan, natsænkning og åben-vindue-funktion.
  • Fås til 1-10 radiatorer inkl. startpakke
  • Roth Touchline SL er trådløse termostater til radiatorer, der skal styres sammen med et Roth-anlæg
  • Om en termostat passer, afgøres af radiatorventilen — send et billede, og få svar inden for 24 timer på hverdage
  • Termostaterne kan skiftes midt i fyringssæsonen, og anlægget skal i de fleste tilfælde ikke tømmes for vand
  • Er radiatoren kold, så start med fejlsøgning til 1.995 kr. i stedet for at gætte på, at termostaten er synderen

Ofte stillede spørgsmål om radiatortermostater

Hvad koster en radiatortermostat inkl. montering?

Fra 2.195 kr. inkl. levering og montering. Prisen afhænger af typen og af, hvor mange termostater der skal skiftes — skiftes flere på samme besøg, falder prisen pr. stk. Du ser prisen på den enkelte pakke direkte i produktoversigten.

Hvilken radiatortermostat passer til min radiator?

Det afgøres af radiatorventilen, ikke af radiatoren. De fleste danske radiatorer har en Danfoss-ventil, men der findes flere generationer, og på ældre anlæg kan der være brug for en adapter. Send os et billede af termostaten og ventilen, så får du et sikkert svar inden for 24 timer på hverdage.

Kan jeg selv skifte en radiatortermostat?

På nogle ventiltyper er det ligetil, men sidder ventilstiften fast, eller er ventilen tilkalket, kan et forsøg ende med en utæthed midt i fyringssæsonen. Hos VVSPlus er montering altid inkluderet i prisen, så du behøver ikke tage stilling til det.

Skal varmeanlægget tømmes for vand, når termostaten skiftes?

Normalt ikke. De fleste termostater kan skiftes uden at tømme anlægget, og de kan derfor også skiftes midt i fyringssæsonen uden at påvirke resten af varmen.

Hvordan ved jeg, om min termostat er defekt?

De klassiske tegn er, at radiatoren ikke bliver varm, selvom termostaten står højt, at den bliver for varm og ikke kan skrues ned, eller at termostaten sidder fast. Bliver flere radiatorer kolde samtidig, ligger årsagen dog sjældent i termostaterne — så er det anlægget, der skal undersøges.

Hvad betyder tallene på termostaten?

De svarer til temperaturniveauer, ikke til grader. Trin 3 svarer typisk til omkring 20-21 °C. Præcis hvor meget hvert trin dækker, varierer mellem modeller.

Hvor meget kan jeg spare med en digital termostat?

Danfoss oplyser op til 23 % lavere varmeforbrug ved at skifte fra en ældre termostat til Danfoss Ally og bruge ugeplan og natsænkning. Det er producentens eget tal, og den reelle besparelse afhænger af boligen og af, hvor meget du bruger funktionerne.

Radiatortermostater inkl. montering i hele Danmark

VVSPlus leverer og monterer radiatortermostater bredt i Danmark – på Sjælland, Fyn og i Jylland, blandt andet i København, Odense, Aarhus, Vejle, Randers og Silkeborg.

Du vælger monteringstid, når du bestiller, og betaler først, når arbejdet er udført.

Læs mere om radiatorer og termostater