Udsmyk din facade med den frostfrie og tidløse Frostline udendørs vandhane fra EQI serien, der sikrer vand til eksempelvis bilvask og havebrug. Opgrader dit udendørs hjem og gør en praktisk foranstaltning til en æstetisk kilde til livskvalitet. Den frostfri vandhane fås med en matchende slangesaddel, så du har en elegant opbevaring til haveslangen. Selve armaturet er håndlavet i Danmark og produceret af solide materialer, så du får en løsning, som du kan få glæde af i rigtig mange år frem.
Dette produkt er udført i en glasblæst overflade. Den matte finish reflekterer de omgivelser, som den befinder sig i, hvilket gør, at overfladen passer lige ind hos dig i dit udendørs miljø. Udendørs vandhanen er desuden er frostsikker, så du ikke skal bekymre dig om vind og vejr.
Ønsker du at få en vandhane udendørs kræver det, at der er adgang til vand indenfor rækkevidde. Hvis du er i tvivl, om det kan lade sig gøre hjemme hos dig, så giv os et kald på 70122021, så kan vi helt sikkert finde en løsning.
Vedligeholdelse af dit Frostline produkt:
Glasblæst rustfrit stål findes i mange kvaliteter, og hos Frostline anvendes ASI304 og ASI316. Den silkematte overflade på de glasblæste Frostline produkter vil med tiden få en let patina, og den vil ældes med ynde og holde i generationer. Det anbefales at et Frostline produktet umiddelbart efter montering indsmøres med en syrefri olie.
Det er enkelt: Man smører produktet ind i olien, venter 5 min og tørrer det overskydende olie af. Efterfølgende gentages denne behandling 2-3 gange årligt. Er produktet placeret i særligt udsatte områder, som for eksempel ved kyststrækninger med meget vind, fugt og salt-påvirkning, anbefales det, at indsmøringen med syrefri olie udføres oftere. Denne behandling modvirker såkaldt flyverust.
Flyverust forekommer jævnligt på rustfrit stål, og det kan se ud, som om det er selve produktet, der ruster, det er det ikke. Flyverusten kommer fra partikler i luften. De stammer f.eks. fra bremsestøv fra bilers bremseskiver eller fra sand, som indeholder store mængder jernpartikler, og kan sætte sig i det rustfrie ståls overflade.
Er der opstået flyverust kan det fjernes med den ru side af en skuresvamp samt brun sæbe. Her er det vigtigt, at du får skyllet alt sæben af igen og efterbehandler med et tyndt lag syrefri olie. Spray/smør olien på, vent 5 minutter og tør det overskydende olie af med en tør klud. Gentag denne proces 2-3 gange årligt.
Frostline er det sikre valg til dig, der vil undgå frostsprængninger i vinterhalvåret. Denne model er fremstillet i robuste, rustfri materialer og har en smart lukketeknik, hvor vandtilførslen stoppes på indersiden af væggen. Det betyder, at der ikke står vand i røret udenfor – og du slipper for bekymringer i frostvejr. Vandhanen er let at betjene og designet til både nybyg og eftermontering i eksisterende boliger.
Fordele:
Frostfri konstruktion med indvendig lukning
Lang levetid med vedligeholdelsesfrie materialer
Velegnet til alle typer boliger
Sikrer dig tryg adgang til vand hele året rundt