Tilslutning af VVS i nyt køkken
Hvad er inkluderet:
Lukning af vandet
Montering af kundens eget køkkenarmatur på eksisterende vandinstallation
Montering af kundens eget afløbssæt til eksisterende køkkenvask samt tilslutning til eksisterende afløb
Tilslutning af opvaskemaskine til vand og afløb
Åbning af vand og kontrol for tæthed
Funktionstest af armatur, afløb og opvaskemaskine tilslutning
Kvalitetssikring af det udførte arbejde
Bortskaffelse af emballage og mindre affald fra monteringen
Værd at vide inden montering
Afspærringsventiler
Det forudsættes, at de eksisterende afspærringsventiler er synlige, let tilgængelige og funktionsdygtige.
Varsling af vandlukning
Hvis din ejendom eller boligforening kræver varsling af en planlagt vandafbrydelse, er det dit ansvar at sikre, at varslingen sker rettidigt.
Kundens egne produkter
Denne service omfatter montering af produkter, som du selv har indkøbt. VVSPlus yder derfor ikke produktgaranti på de leverede produkter. Der ydes naturligvis garanti på det udførte VVS-arbejde.
Skjulte installationer
Ved boring eller arbejde i vægge, gulve eller skabe kan der være skjulte rør, kabler eller andre installationer, som ikke er synlige eller oplyst på forhånd. VVSPlus kan derfor ikke holdes ansvarlig for skader på skjulte installationer, som ikke med rimelighed kunne forudses inden arbejdet blev udført.
Eksisterende installationer
De eksisterende vand- og afløbsinstallationer forudsættes at være i en stand, hvor de kan tilsluttes uden udskiftning. Hvis vi konstaterer slid, tæring eller defekte komponenter, informerer vi dig, inden arbejdet fortsætter.
Asbest og sundhedsskadelige materialer
Det er kundens ansvar at oplyse, hvis der er eller kan være asbest eller andre sundhedsskadelige materialer i bygningen eller arbejdsområdet. Konstateres sådanne materialer under arbejdet, stoppes opgaven, og eventuelle ekstraomkostninger oplyses og skal godkendes af dig, inden arbejdet kan fortsætte.
Arbejde i eksisterende installationer
Ved arbejde på eksisterende installationer kan der i enkelte tilfælde opstå mindre kosmetiske mærker eller skrammer omkring arbejdsområdet som følge af demontering eller adgang til installationerne. VVSPlus kan ikke holdes ansvarlig for almindelige kosmetiske spor, som ikke med rimelighed kan undgås ved korrekt udført VVS-arbejde.
Ekstra arbejde
Hvis vi under arbejdet konstaterer forhold, som kræver ekstra materialer eller arbejdstid, informerer vi dig altid, inden arbejdet fortsætter. Eventuelt ekstraarbejde udføres først, når du har godkendt det.
Ikke inkluderet i denne service
Denne service omfatter udelukkende det VVS-arbejde, der er beskrevet under "Hvad er inkluderet i prisen?" Andre håndværksydelser og ændringer af de eksisterende installationer er ikke en del af denne service.
Følgende er derfor ikke inkluderet:
- Murerarbejde
- Tømrerarbejde
- Malerarbejde
- El-arbejde
- Tilpasning eller montering af køkkenelementer
- Udskæring eller tilpasning af bordplader
- Flytning eller etablering af nye vand- og afløbsinstallationer
- Montering af spulehane til opvaskemaskine, hvis en sådan mangler på den eksisterende installation





