TOTAL RENOVERING AF 60'ER VILLA
Den lille familie fra Slagelse som består af Christine, som til dagligt er selvstændig bogholder og samtidig driver sin instagram profil @christine_hgp, hendes mand Dennis, som arbejder som tømrer samt deres tre skønne børn Joshua, Josephine og Vega. Familien købte tilbage i 2018 en ældre 60’er villa i Slagelse på Vestsjælland, som trængte til en kærlig hånd – og kærlige og kreative hænder havde familien heldigvis masser af. Alle rum i huset er gennem de seneste år blevet renoveret og hele huset har fået et helt nyt liv og moderne look.
Hvis du bliver inspireret af større renoveringsprojekter, og vil se hvordan en tilbygning og modernisering af en 60’er villa kan gribes an, så vil du helt sikkert finde masser inspiration hos @christine_hgp. Christine tager os her under med på deres rejse og fortæller os omkring deres overvejelser omkring renovering af deres badeværelse. God fornøjelse.
ET GODT MIX AF MESSING OG MARMOR
Christine fortæller: Da vi købte vores 60'er hus var der kun et badeværelse og med en familie på fem vidste vi godt, at der skulle lave endnu et badeværelse. Vi besluttede os derfor hurtigt for at lave det gamle fyrrum med et oliefyr om til vores nye ekstra badeværelse. Og det viste sig at være en fantastisk beslutning.
Vi rev ALT ud af det gamle fyrrum, gravede helt ned til "kineserne", isolerede og lagde gulvvarme samt nye afløb og vandrør. Denne del af processen var ikke ny for os, for forinden badeværelset havde vi lavet en tilbygning på 50 kvm og i alt totalrenoveret 165 kvm hus. Det der var nyt for os med badeværelset var alle de VVS valg man skal tage undervejs. Det kan nemlig være en jungle, hvilket afløb, blandingsbatteri eller vandhane man skal vælge. Og da min mand er tømrer kunne vi ikke trække på hans kompetencer her og vi måtte søge sparring hos VVSPlus.
Jeg var ret hurtig sikker på, at looket på badeværelset skulle være helt unikt og anderledes - altså ikke bare ensfarvede fliser og krom detaljer. Vi valgte derfor de flotteste marmorfliser i sildeben til gulvet samt 60 x 60 fliser i bruseområdet.
Vi valgte GROHE Essence håndvaskarmatur og GROHE Euphoria brusesæt i den smukke poleret messing, som jeg personligt syntes passer perfekt sammen med det rå look i marmor flisen.
Se mere til GROHE og find mere badeværelsesinspiration.
DET SKJULTE GULVAFLØB
Et af de lidt svære og mere tekniske valg på badeværelset var selve gulvafløbet. Afløbet i brusekabinen var på grund af størrelsen af kabinen nød til at være et hjørne afløb, da der var meget lidt plads til rør/afløb under gulvet. Heldigvis for os kunne VVSPlus byde ind med den perfekte løsning, som passede til pladsen og opbygningen i vores brusekabine. Valget faldt på et Unidrain Custom gulvafløb med den fineste flise-detalje. Det smarte ved denne Custom løsning fra Unidrain er, at selve gulvafløbet gemmes under flisen og derved går afløbet i et med vores gulv. Denne lille detalje med gulvafløbet som er gemt under flisen er genial, og det er efter min mening en super smart måde at skjule afløbet på. Faktisk er denne løsning en af de små detajler, som giver vores badeværelse det lille ekstra - og det elsker jeg.
Find gulvafløb fra Unidrain her eller ring på 70 12 20 21, hvis du ønsker den samme smarte Unidrain Custom løsning som Christine.
Den røde tråd af poleret messing
Jeg elsker messing detaljer, så selvfølgelig skulle den røde tråd af poleret messing også gå igen i vores køkken. I min optik skal et køkken være lyst, indbydende og uden for mange forstyrrende elementer. Der skal lange rene linjer og et godt arbejdslys. Derfor er ALT i vores køkken faktisk hvidt. Både skabe/skuffer, vægge, bordplade og metrofliserne. Samtidig er der et dejligt lys fra vores store vindue og gode spots i loftet. Køkkenet er åbent, så vores børn kan lege på gulvområdet eller lave lektier ved køkkenøen, når der laves mad. I køkkenet har vi valgt et Hansgrohe Talis M54 køkkenarmatur i poleret messing, som passer perfekt til det lyse køkken og den sorte vask. Jeg elsker, at køkkenarmaturet har udtrækket på vandhanen. Det gør nemlig, at jeg kan nemt skylle rundt i hel vores dybe vask, hvilket er et must have efter min mening. Jeg kan i hvert fald aldrig undvære et køkkenarmatur med udtræk nu, hvor jeg først har haft det! Jeg elsker den røde tråd, som vi har skabt gennem hele vores bolig lige fra vandhanen på badeværelset til armaturet i køkkenvasken. Den smukke poleret messing er helt sikkert kommet for at blive i vores hjem.
Vil du se flere messing detaljer, boliginspiration og skønne børn, så bør du følge med hos Christine på hendes instgram profil @christine_hgp. Vi nyder selv at følge med hos Chrstine, hvor hun deler ud af hverdagen og hendes smukke nyrenoveret bolig.
GÅ PÅ OPDAGELSE FOR MERE INSPIRATION TIL DIT BADEVÆRELSE: