Udendørs bad

Louise Heegaard
23/08 2018

Tag bad under åben himmel med et udendørs bad

Når vejret er rigtig godt, flytter mange af os mere eller mindre helt ud i haven. Mere end nogensinde før indretter vi vores have, så den kan fungere som en udvidelse af den eksisterende bolig. På de rigtig varme sommerdage er vi i haven fra morgen til aften, og har slet ikke lyst til at gå indenfor. Du har måske allerede indrettet spiseplads, udendørskøkken og plantebord – men hvad med et udendørs bad?
Det er nemlig en rigtig skøn oplevelse at tage bad under åben himmel, og der medfølger mange fordele, som vi lige tager et kig på her.

 

En udendørs bad en balsam for sjælen

Der sker noget med os, når vi er ude i naturen. Uanset hvor meget luksus vi er til, så er vores krop og sind nu én gang skabt af noget immaterielt. Hvis du nogensinde har prøvet et udendørs bad på en varm sommerdag, ved du, at det er en rigtig fed følelse. Der er altså rigtig meget velvære forbundet med at bade i det fri.
Start dagen med at skifte dit brusebad ud med et under åben himmel, så er du virkelig godt i gang! Aaaahr, det lyder meget koldt? Det behøver det ikke at være, men det kommer vi lige tilbage til.

 

Der er mange fordele ved et udendørs bad

Livet er super nemt med et udendørsbad. Det er på en eller anden måde bare mindre omstændigt at hoppe ind under den kolde bruser på en overhed sommerdag, når bruseren står udenfor. Det kræver ikke engang et håndklæde, for det er bare direkte ud i solen, så er du hurtig tør. Skøn fornemmelse efter en gang havearbejde, hvor du er støvet og beskidt, men også lige er rigtig godt i gang med at nyde det gode vejr.

Hører du til dem, der har hund, får du lige en ekstra god grund til at etablere bad udenfor. Hunde bryder sig helt generelt ikke om at blive mast ind under en bruser, og hvis vovse er rigtig beskidt, har vi faktisk heller ikke lyst til at få ham ind i vores fine badeværelse.
Når badet foregår udenfor er din hund meget mere tryg, og du skal ikke bekymre dig om det kæmpe svineri, du skal gøre rent bagefter. For lad os bare være ærlige, vovse ryster sig lige så snart, han kan komme til det!

 

Et udendørs bad er lig med næsten ingen rengøring!

Du skal næsten ikke gøre rent i et udendørs bad. I et udendørs bad er der ingen fuger, der bliver grimme, og ingen fliser, der kalker til. Der er heller ikke noget afløb, der skal renses, hvilket måske er det bedste af det hele. Alle de hår, der normalt stopper afløbet til, bliver hentet af fuglene som bruger dem til at bygge rede af. Det er da smukt!

Når børnene skal vaskes af efter en tur på stranden, kan man gyse bare ved tanken om hvordan badeværelset kommer til at se med sand alle vegne. Men med et udendørs bad kan børnene selv bade, og du skal ikke tænke på hvor meget det sprøjter, og hvor meget der skal tørres af og gøres rent bagefter.

Det er med andre ord ren fornøjelse for hele familien.

 

Det kræver minimalt vedligehold med et udendørsbad

Du kan indrette dit udendørs bad, så der stort set ikke er noget vedligehold. Én ting er sikkert, du skal ikke rense fuger eller afkalke klinker. Og mængden af vedligehold afhænger af, hvordan og i hvilke materialer du vælger at indrette dit bad.

Badet kan indrettes på forskellige måder, op ad en væg, bag en hæk, ved siden af et stort træ eller hvad der nu passer i din have. Du kan afskærme det med forskellige materialer, og her kan man være meget kreativ for at mindske vedligeholdet.

Der er også den mulighed, at du slet ikke lukker dit udendørs bad af, men bare bader i det fri. De fleste vil nok kun vælge denne løsning, hvis de har et ugenert hjørne i haven. Det er nemlig ikke lovligt at blotte sig for folk i dit nabolag – heller ikke selvom du selv er ligeglad. Så undgå at nabofruen får kaffen galt i halsen og lige at tage en føler på, hvilken løsning, der er smartest i netop din have.

 

Herlighedsværdien af din bolig stiger

På linje med udendørskøkkener, overdækkede terrassemiljøer, vaskeplads og meget mere, vil det klart vægte på plussiden, hvis du har indrettet et lækkert udendørs bad, når du en dag vil sælge dit hus. Danskerne køber livsstil som aldrig før, og jo mere stemning vi kan putte i vores bolig, jo mere attraktiv bliver den for nye købere.
Det er måske ikke det springende punkt i en hushandel, men det vil klart give din bolig en helhed, og måske faktor den dag det skal sælges.

 

Ulemper ved et udendørs bad?

Sorry! – men vi kan simpelthen ikke komme på nogle. Vi har testet udendørsbad, og vi elsker det. Det skulle måske lige være det, at der kan opstå kø ved bruseren, fordi det er så fedt med en hurtig skyller på en varm sommerdag. Så vær hurtig, hvis du skal først under.

 

Tænk på miljøet når du bader udenfor

Når du bader i fri natur, betyder det, at vand og sæbe løber direkte ud i jorden i din have. Tænk på miljøet og brug en sæbe uden kemikalier. Du kan sågar lave en løsning, hvor vandet opsamles, så du kan genbruge vandet til at vande haven med. En sådan løsning kræver dog, at du bader helt uden sæbe, for det gider dine blomster ikke have.

 

Undgå det kolde gys i dit udendørs bad

Det der med at starte dagen med et koldt bad lyder super zen! Og selvom det garanteret er godt for en hel masse, vil langt de fleste af os foretrække at starte dagen med i hvert fald et lunt bad.

Og faktisk kan du uden problemer koble dit udendørsbad på dit eksisterende varmtvandsanlæg, så du undgår det kolde gys. Kontakt en VVS’er og sørg for, at tilkoblingen sker korrekt. Klik her og få et tilbud på installationen med det samme.

Du kan også installere en separat varmtvandsbeholder, som forsyner dit udendørs bad med varmt vand. Det kan f.eks. være en løsning, hvis dit udendørsbad skal etableres i et sommerhus, som allerede har en varmtvandsbeholder. Da vil det være lettere at tilkoble en ny beholder til dit udendørsbad, fremfor at koble det på den eksisterende beholder.
Byg en kasse rundt om varmtvandsbeholderen, så den er beskyttet mod vind og vejr.

Køb en ny varmtvandsbeholder med installation hos VVSPlus ved at klikke her!

Uanset hvilken løsning du vælger, så sørg for, at vandrørene er tømt for vand, inden frostsæsonen sætter ind. Hvis du skal bruge dit udendørsbad om vinteren, bør du isolere vandrørene, så de ikke fryser til og springer i vinterkulden. Har du brug for en VVS’er til sparing kan du altid kontakte VVSPlus eller book en håndværker på timebasis.

 

Få varmt vand med solenergi

Du kan nemt forsyne dit udendørsbad med varmt vand, og spare penge på dit varmtvandsforbrug, ved at installere solfangere på din ejendom. De kan typisk placeres på taget af dit hus eller et skur, så de ikke ses fra haven. Alt imens solfangerne lapper solens stråler i sig, kan du nyde varmt vand i dit udendørs bad – med rigtig god samvittighed.

Tag fat i en energispecialist, som er uddannet i at foretage de indledende beregninger. Han kan fortælle dig hvor mange solfangere, det kræver for at imødekomme din families varmtvandsforbrug. Energispecialisten kan også fortælle dig hvad løsningen kommer til at koste, og hvornår din investering har tjent sig hjem igen. Klik her for at book en energispecialist her!

 

Hvilken bruser skal jeg vælge til mit udendørs bad?

Du kan i realiteten vælge nøjagtig den bruser du ønsker til dit udendørsbad. Find et armatur og en bruser, der passer ind i den stil du kan lide, så du også designmæssigt bliver glad for din nye badeplads.

Nogen vælger den gammeldags sommerhusstil, og synes, at det hører sig til. Andre går efter det mere stringente look.

Vi anbefaler dog, at man husker, at armaturet skal hænge udenfor – også udenfor sæson, hvor det danske klima udviser meget lidt barmhjertighed. Start evt. med et armatur i en fornuftig prisklasse og opgrader, hvis du synes, at det er det værd.

Hvis du helt vil skåne dit armatur helt for vind og vejr, skal du afmontere det og blænde rørene med slutmuffer (kan spørge din VVS’er hvad det er) Opbevar brusestang, armatur og bruser indenfor, og monter det igen, når du begynder at sætte havemøbler og krukker ud. Så kan sommeren og badesæsonen begynde. Klik her for at shoppe armatur og brusehoved til dit nye udendørsbad 

Skal du have et udendørs bad?

Lad VVSPlus hjælpe dig. Vi kan hjælpe dig med monteringen eller blot komme med rådgivning. Kontakt os på 70 12 20 21 eller book en af vores dygtige håndværkere, så kan vi hjælpe med dit nye udendørs bad.

Andre indlæg du vil synes om

Nyt toilet

Skal du have nyt toilet? – lad VVSPlus hjælpe dig! Et nyt toilet er lig med en masse overvejelser, som man måske ikke lige tænker over i første omgang. Men her kan VVSPlus hjælpe dig på vej og give dig et overblik i toilet-junglen. Du skal fx tage stilling til størrelsen på toilettet, særlige funktioner […]

Læs hele indlægget

Intet varmt vand

Er der intet varmt vand? Lad VVSPlus hjælpe dig! Der findes ikke noget værre end at måtte konstatere, at der mangler varmt vand, når man netop er hoppet ind under bruseren. Hvis du mangler varmt vand, så læs med her. Her vil vi gøre dig lidt klogere på, hvad årsagen kan være til, at du […]

Læs hele indlægget

Stor tilfredshed her

Hurtig tilbagemelding på opgaven, udskiftning af blandingsbatteri. Montøren kom som aftalt, og var god til lige at orientere om, hvad han foretog sig. Jeg vil helt klart benytte mig af denne virksomhed igen.

- Ester Hulgård

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close